Annonce
112

Rockermorder får 11 års fængsel efter sparekasserøveri

Rockermorderen Kasper Smedegaard Knudsen skal med en dom fra Retten i Næstved tirsdag 11 år i fængsel efter et groft røveri mod Kongsted Sparekasse. Hans kumpaner Mikkel Midtgaard Søder og Martin Midtgaard Søder skal hver seks år bag tremmer.

Dommen mod Smedegaard lød egentlig kun på tre et halvt år, men den skal ses i sammenhæng med to andre domme, som er på sammenlagt syv et halvt års fængsel.

- Det er den hårdest mulige straf, han kunne få efter den rejste tiltale, fortæller Smedegaards forsvarer, Casper Andreasen.

Smedegaard valgte ligesom de to andre dømte at anke dommen til Østre Landsret.

I den samlede straf på 11 år indgår også et års fængsel, som Smedegaard blev idømt i 2000 efter et drab på en ledende Bandidos-rocker. Havde det ikke været for den såkaldte reststraf, havde 10 år sammenlagt ellers været maksimum.

Mændene er dømt for et groft røveri mod Kongsted Sparekasse begået 20. januar 2012, hvor fem bankansatte blev bagbundet og anbragt på gulvet i de knap halvanden time, røveriet stod på.

En efter en blev de ansatte overmandet af røverne, som lå på lur. Først uden for banken, men siden inden for bagdøren, efter at den første bankrådgiver var mødt på arbejde. Bankdirektøren var allerede i banken, da røverne slog til, og blev også overmandet.

Samtlige af bankens bokse blev lænset, herunder 90 kundebokse, hvor blandt andet kirkesølvet fra den lokale kirke blev opbevaret. Det samlede udbytte var 8,5 millioner kroner.

33-årige Kasper Smedegaard Knudsen blev tilbage 2000 dømt for at have dræbt en ledende Bandidos-rocker året forinden. Han er siden dømt for overfald på en Bandidos-rocker og et røveri mod en familie i deres hjem.

Han blev anholdt nogle måneder efter røveriet i forbindelse med efterforskningen af en anden sag. Han var i besiddelse af to skarpladte pistoler, et stranguleringsværktøj og 1,6 millioner kroner i kontanter og valuta.

Senere blev de to Søder-brødre anholdt i sagen. Det skete på baggrund af teleaflytninger i andre sager. Mikkel er medlem af Hells Angels og er siden 2005 straffet hele 17 gange for blandt andet vold, røveri, tyveri og afpresning. Martin har også et langt synderegister.

/ritzau/

Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Halv milliard på vej: Lokale boligejere foran økonomisk indsprøjtning

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen