Topchef i Udenrigsministeriet giver politi ansvaret i Tibetsag

Det var helt op til politiet selv at bestemme, hvordan demonstranter blev håndteret under officielle kinesiske besøg.

Udenrigsministeriet havde ingen som helst aktier i, om demonstranter blev holdt skjult eller ej. Også selv om ministeriet igen og igen fodrede politiet med kinesiske ønsker om at blive fri for at se for eksempel tilhængere af bevægelsen Falun Gong eller sympatisører med Tibet.

Dette budskab fra en tidligere topchef i Udenrigsministeriet, Friis Arne Petersen, gentages med flere variationer under en langvarig afhøring torsdag i Tibetkommissionen.

Kommissionen forsøger at finde ud af, hvordan det gik til, at politiet i flere tilfælde har gemt demonstranter af vejen.

Under afhøringen præsenteres Friis Arne Petersen for en stribe dokumenter fra Udenrigsministeriet. Den røde tråd er, at embedsmændene igen og igen noterer kinesernes modvilje mod at se protester.

I 2002 ønskede kineserne således en afstand på mindst 500 meter fra det hotel, hvor premierminister Zhu Rongji skulle bo. Og en embedsmand skrev på en slags huskeseddel: "Undgå Tibet-demonstranter i Zhus synsfelt".

Friis Arne Petersen, der var direktør og departementschef fra 1997 til 2005, melder hus forbi.

- Man har orienteret politiet om, at der er de her ønsker, men hvordan politiet har håndteret det, ved jeg ikke.

Udspørgeren vil vide, om Friis Arne Petersen gjorde sig tanker om, hvordan politiet skulle opfatte orienteringen.

- Jeg skal ikke kloge mig på afstande og andet. Det har jeg ikke ansvar for eller kompetence i, siger han.

Sætningen om at "undgå Tibet-demonstranter i Zhus synsfelt" er ifølge karrierediplomaten "helt udramatisk."

- Der er efter min mening intet forsæt om at ville hindre demonstrationer, lyder hans kommentar.

Friis Arne Petersen konfronteres også med en sag fra 2001. Der var planlagt en fodboldkamp mellem Grønland og Tibet. Justitsministeriet skulle afgøre, om der kunne flages med det tibetanske flag.

Den kinesiske ambassade var stærk modstander af det, og Udenrigsministeriet sagde da også nej, da man blev spurgt - også inden ansøgningen faktisk var kommet.

- Det er rettidig omhu, forklarer han.

Friis Arne Petersen gætter på, at den daværende udenrigsminister, Mogens Lykketoft (S), blev orienteret. Lykketoft er blandt de mange, der senere skal afgive forklaring.