Annonce
112

Tre kvinder tilbageholdes i sag om kollegiebrand

En dommer i Retten i Randers har onsdag besluttet at varetægtsfængsle to kvinder i fire uger og opretholde anholdelsen i tre døgn for en tredje kvinde i en sag om en påsat kollegiebrand. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

De tre kvinder er sigtet for brandstiftelse og forsøg på manddrab. En 19-årig mand kom alvorligt til skade.

Tre kvinder er blevet anholdt i forbindelse med en brand på et kollegie i Grenaa. To af kvinderne varetægtsfængsles i fire uger, mens den sidste får opretholdt anholdelsen i tre gange 24 timer.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter, efter at kvinderne er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers onsdag.

De tre kvinder er sigtet for brandstiftelse og forsøg på manddrab i forbindelse med branden. Kvinderne er henholdsvis 19, 20 og 54 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En 19-årig mand kom til skade i forbindelse med branden. Han blev reddet ud og fløjet til Rigshospitalet til behandling for alvorlige skader. Han er efterfølgende blevet meldt uden for livsfare.

Branden skete tirsdag aften på kollegiet Campus Djursland i Grenaa.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.06. Omkring klokken 21.30 var det stadig til stede på adressen.

Ifølge Ekstra Bladet og Randers Amts Avis, som var til onsdagens retsmøde om varetægtsfængsling, går sigtelsen mod de tre kvinder på, at den 19-årige fik brækket sin næse, inden de satte ild til hans værelse.

De tre nægter sig alle skyldige, oplyser politiet til Ritzau. Den 19-årige har kæret kendelsen om fængsling til landsretten.

Det er den 20-årige, som kun har fået opretholdt anholdelsen i tre døgn. Når der ikke sker fængsling, skyldes det som regel, at der endnu ikke er tilstrækkelige beviser, til at dommeren kan godtgøre en varetægtsfængsling.

Men den længere anholdelse giver politiet mulighed for i løbet af tre døgn at indsamle nye beviser, som en anklager så kan fremlægge ved et nyt retsmøde og kræve kvinden fængslet.

Tidligere onsdag sagde politiinspektør i Østjyllands Politi Jesper Bøjgaard Madsen, at politiet måske ville skride til flere anholdelser i sagen.

- Der er flere indikationer på, at der har været tale om en bevidst handling, og derfor er vi fortsat i fuld gang med efterforskningen for at finde frem til, hvad der er sket, sagde han i en pressemeddelelse.

- Vi er stadig på et meget tidligt stadie, og vi kan ikke afvise, at der kommer flere anholdelser, sagde Jesper Bøjgaard Madsen.

Onsdagens retsmøde med de tre kvinder i Retten i Randers blev afholdt for lukkede døre. Så politiinspektøren vil ikke svare på, om kvinderne har boet på kollegiet, og hvilken relation de eventuelt har til offeret.

Men han forventer, at flere skal anholdes.

- Vi efterforsker yderligere og forventer flere anholdelser, siger han til Ritzau.

/ritzau/

  • Exteriør af retten i Randers mm
    En dommer i Retten i Randers har onsdag besluttet at varetægtsfængsle to kvinder i fire uger og opretholde anholdelsen i tre døgn for en tredje kvinde i en sag om en påsat kollegiebrand. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

112

128 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Sport

Fremragende start af NFH!

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

128 taget i fartkontroller

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning