Annonce
Erhverv

Lokal iværksætter fik kæmpe investering

Iværksætter Louise Holm, SalesStyling, under præsentationen i DR-programmet "Løves Hule". Foto: Per Arnesen, DR2

Iværksætter hentede torsdag aften en investering på 1,4 millioner kroner i DR-programmet "Løvens Hule".

ERHVERV 1,4 millioner kroner. Så stor en investering kunne Louise Holm torsdag aften forlade det populære DR-program "Løvens Hule" med, da hun valgte at takke ja til at afgive 50 procent af sin virksomhed SalesStyling.

Investeringen kom fra investor og koncerndirektør i Freeway, Mia Wagner, og det var en vild oplevelse for den 32-årige iværksætter fra Nykøbing at deltage i programmet.

Hun har selv stiftet og bygget virksomheden SalesStyling op fra bunden i løbet af de sidste tre år. Virksomheden har specialiseret sig i at levere salgsstylinger, hvor et professionelt stylingteam indretter og fotostyler boligen, så den kan vise sig fra sin bedste side i salgsmaterialet og blive solgt hurtigere. Møblerne kan også lejes, så boligen er fremvisningsparat, og så kan man også få hjælp til indretning af sit hjem uden salg for øje.

- Det var virkelig nervepirrende at stå foran "Løverne" og en masse seere, men det betød også så meget for mig at få præsenteret SalesStyling. For det er så ærgerligt, at så mange kæmper med at få tomme huse solgt rundt omkring i landet. Tomme huse sælger bare ikke, siger stifter og direktør i SalesStyling, Louise Holm.

Den ihærdige iværksætter er ofte på landevejen, da hendes forretning strækker sig vidt omkring i Danmark. Men hun er født og opvokset på Falster og driver virksomheden fra sit hjem i Nykøbing.

- Det betyder meget for mig at repræsentere området. Jeg oplever, der er mange, der ikke kender Falster så godt. Så det betyder faktisk meget for mig få sat Falster på landkortet og at bryde den barriere og de fordomme, der kan være om vores dejlige egn, siger Louise Holm.

I programmet præsenterede Louise Holm en forventet omsætning i 2019 på 4,2 millioner kroner. Den forventning endte hun med at overgå, for virksomheden kom sidste år i mål med en omsætning på 4,6 millioner kroner.

Hun besøgte "Løvehulen" med målet om at få en sparringspartner på iværksætterrejsen.

Og hun vidste godt, hvem hun gik efter: Mia Wagner, der med Freeway-koncernen har stor erfaring med at videreudvikle iværksættervirksomheder. De har med store hjemmesider som blandt andet Dating.dk, Plusbog.dk og Lejebolig.dk skabt mange internetsuccesser.

- Freeway går virkelig ind og løfter de virksomheder, de investerer i, og det har jeg også allerede mærket. De lægger masser af kræfter og hjælper mig med så meget. Sammen har vi allerede nu løftet SalesStyling til et helt nyt niveau, siger Louise Holm.
Investor Mia Wagner ser store muligheder i virksomheden.

- Louise er en dygtig sælger og forretningsudvikler, og hun har med SalesStyling på meget kort tid skabt en virksomhed med et stærkt koncept og en meget flot bundlinje. Nu er hun en del af Freeway-familien, og vi kan sammen gøre SalesStyling kæmpestor, siger Mia Wagner.

  • Iværksætter Louise Holm, SalesStyling, under præsentationen i DR-programmet "Løves Hule". Foto: Per Arnesen, DR2
Annonce
Annonce
Annonce
Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

112

128 taget i fartkontroller

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning