Annonce
Lokal nyt

Nyt liv i hussalg og byggeri

Der bygges nye enfamilieshuse i Sakskøbing igen. Her på grunde på Møllehaven bag Rosengården. Foto: Anders Knudsen

Salgstravlhed og byggeaktivitet giver optimisme i Sakskøbing og Nysted.

ØSTLOLLAND Villaer. Fritidshuse. Fleksboliger. Og såmænd også byggeri af nye enfamilieshuse ...

Der er bygge- og boligtravlhed mange steder på Østlolland.

Byområder som Nysted og Sakskøbing - for slet ikke at tale om de mindre lokalsamfund i området - hørte blandt dem, der blev hårdest ramt under og i årene efter finanskrisen, hvor håndbremsen i den grad var trukket. Det gjaldt både antal salg og prisudviklingen, som også rullede ganske langt baglæns flere steder.

Nu går det fremad.

- Vi sælger huse igen - både i Nysted og i Sakskøbing. Og så kan vi jo se, at der faktisk også er kommet gang i nybyggerier igen. Også i Nysted, hvor der lige nu bygges på et par grunde ved Skansen. Her har der ellers været stille. Det er positivt og opløftende. Der er flere, som nu går efter at realisere drømmen om at bygge nyt. Det koster jo penge at renovere - og med lav rente kan man bygge nyt og så i øvrigt se frem til at få et uhyre energirigtigt - og billigere - hus, hvor der heller ikke er nævneværdig vedligeholdelse, lyder vurderingen fra ejendomsmægler Jørgen Danielsen, home på Lolland-Falster. Han er selv fra Nysted.

- Salgsmæssigt ligger vi i øjeblikket allerede dobbelt så højt i år som i den tilsvarende periode i 2020. Der er virkelig travlt, konstaterer han.

Der bygges nye enfamilieshuse i Sakskøbing igen. Her på grunde på Møllehaven bag Rosengården. Foto: Anders Knudsen

Alle boligtyper

Hos Danbolig Sakskøbing er optimismen også til at tage og føle på.

- Vi har meget, meget travlt. Det er uhyre svært at bevare pessimismen, lyder det med højt humør fra Søren Hansen, som konstaterer, at salgsaktiviteten er spredt ud på en række forskellige boligtyper og i mange østlollandske områder.

Og så hæfter han sig også ved, at der nu er nybyggerier. For eksempel på grunde ved Rosengården (Møllehaven) i Sakskøbing.

- I starten af 2020 havde vi eksempelvis lige godt 120 ejendomme til salg i postnummer 4990. Nu er antallet halveret. Der sker virkelig noget blandt køberne. Inden for de seneste tre måneder har vi haft cirka 200 fremvisninger. Det er selvfølgelig ikke alle fremvisninger, der ender med et salg. Men det fortæller noget om, at interessen og aktiviteten er på højt niveau, siger han.

- Vi kan i øvrigt også se, at stadigt flere salg sker som såkaldte "skuffesalg" - det vil sige uden egentlig annoncering og fremvisning men via vores køberkartotek, hvor vi så direkte inviterer de potentielle købere til at se ejendommen, tilføjer Søren Hansen.

Hvad angår boligpriserne blev blandt andre Østlolland hårdt ramt efter finanskrisen, og hvor priserne har buldret op i de store byer i en årrække nu, har det set væsentligt anderledes ud lokalt.

Men også her er udviklingen ved at vende.

- Vi har kunnet se tendensen de seneste måneder, og jeg tør godt konstatere, at vi nu vil se prisstigninger for eksempel i Sakskøbing. Ikke store stigninger - men stigninger, mener Søren Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fleks-fremgang

Det kan sagtens blive tilfældet for en række områder og ejendomstyper.

Ifølge Søren Hansen er den øjeblikkelige aktivitet i området nemlig blandt andet karakteriseret ved at være spredt ud. Det gælder også de såkaldte fleksboliger - altså muligheden for i en lang række områder at handle og eje en helårsbolig som fritidsbolig.

Ordningen blev indført i 2013 blandt andet med det formål at hindre tomme boliger i landdistrikter.

De første år var fleksbolig-ordningen ikke den store succes.

- Men de seneste par år har vi oplevet stadigt stigende interesse for fleksboliger. Og efter corona er der for alvor kommet efterspørgsel. Det kommer så en række områder også uden for de større byer på Østlolland til gode. Vi kan se fleksbolig-handler i Oreby, Tårs, Guldborg - bare for at nævne nogle eksempler. Det er i høj grad kunder nordfra, der har fået øje på fleksboligerne som en mulighed for at få en anderledes fritidsbolig - som man så i øvrigt kan flytte ind i som helårsbolig igen på et senere tidspunkt, hvis man ønsker det, forklarer Søren Hansen.

I det hele taget noterer ejendomsmæglerne, at køberne nordfra er vendt tilbage.

Det vil sige købere fra Sjælland og hovedstadsområdet.

- For år tilbage havde vi stort set ingen købere nordfra. Nu er det måske op mod halvdelen. De spørger i øvrigt meget til internet-mulighederne og så lidt til dagligvarebutikker og måske skole og institution. Men internet er vigtigt. Det har utvivlsomt også noget at gøre med, at mange planlægger at kunne arbejde hjemmefra i hvert fald nogle dage om ugen - også efter corona, mener Søren Hansen.

Martin Lohse (G), formand for kultur, fritid og bosætningsudvalget og selv med bopæl i Sakskøbing, glæder sig over tilflytningen til Guldborgsund Kommune generelt og til det østlollandske specielt.

- Det er opmuntrende at se nybyggeri eksempelvis i Sakskøbing. Generelt tror jeg, at vi i kraft af de bevægelser, der er på bosætningsområdet, også får åbnet nogle chancer for de mindre bysamfund og landområderne. Der sker blandt andet en bevægelse til de større byer - især Nykøbing - fra "vores egne" borgere. Det giver plads og i mange tilfælde gode og økonomisk attraktive boliger til tilflyttere nordfra, som tilrettelægger deres dagligdag og arbejdsliv på en anden måde. Det har mange fået øjnene op for, og det kan blive meget positivt for os, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Første køber

Men "nybyggerne" er der altså også. Og det glæder man sig også over hos Guldborgsund Kommune, hvor der nu sælges grunde i ellers "livløse" udstykninger.

- Det er særdeles glædeligt. Møllehaven i Sakskøbing er jo for eksempel en udstykning, som stammer helt tilbage fra den tidligere Sakskøbing Kommune. Nu har vi solgt tre grunde, har købsaftale på en og yderligere to reservationer, siger Steen Andersen, teamkoordinator i ejendomsadministrationen Guldborgsund Kommune.

- I Nysted solgte vi den første grund lige før nytår. Nu har vi fire handler. To på Bygvænget, en på Hirsevænget og en på Havrevænget. Der er virkelig kommet hul på salget. Nogle gange handler det om den første køber - så kommer der flere til, tilføjer han.

  • Der bygges nye enfamilieshuse i Sakskøbing igen. Her på grunde på Møllehaven bag Rosengården. Foto: Anders Knudsen
  • Der bygges nye enfamilieshuse i Sakskøbing igen. Her på grunde på Møllehaven bag Rosengården. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo