Annonce
Erhverv

Det kører derudad for Maribo Erhvervspark

Maribo Erhvervspark ved afkørsel 48 er inde i en fin udvikling med god interesse, og flere virksomheder som McDonalds og Maribo Bilcenter bygger da også lige nu. Foto: Jan Knudsen
Der er god interesse for at etablere sig ved afkørsel 48, hvor flere virksomheder lige nu er ved at bygge.

- Jeg er meget tilfreds. Det er gået stærkt i Maribo Erhvervspark.

Sådan siger Mads Stærk, udviklingschef i Business Lolland-Falster, som samarbejder med Lolland Kommune om at markedsføre erhvervsparken og tiltrække virksomheder til erhvervsområdet.

Første etape blev indviet i slutningen af 2019, og der er solgt cirka 50.000 kvadratmeter ud af de 110.000 kvadratmeter, der er tilgængelige i fase 1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har stort set udsolgt på den første etape på serviceområdet, og vi er i dialog med potentielle investorer til det øvrige areal i fase 1, siger Mads Stærk.

Lige nu er McDonalds og Maribo Bilcenter ved at bygge. OK har etableret et anlæg med elladestation, tankanlæg og vaskehal, og producenten af luftfiltre S.E.W. North Filtration har bygget en 7.900 kvadratmeter stor produktionshal, som er taget i brug.

- Vi har også solgt nogle arealer til forskellige elladeleverandører i serviceområdet. De er ikke offentliggjort endnu, men der er indgået aftale med to forskellige parter på nuværende tidspunkt, og vi er ved at få den tredje på plads. Interessen på den resterende del af arealet relaterer sig til transport og logistik, fortæller Mads Stærk.

Han forventer, at man måske allerede inden for de næste 12 måneder kan begynde at kigge ind i fase 2. Fase 2 består af et 157.000 kvadratmeter stort område lige bag området, hvor der lige nu er stor byggeaktivitet.

OK har opført tankanlæg, vaskehal og elladestation, og flere elladeleverandører er på vej til erhvervsområdet ved afkørsel 48. Foto: Jan Knudsen.

Et knudepunkt

Når interessen for erhvervsparken ved afkørsel 48 er så stor, skyldes det ifølge Mads Stærk en god placering.

- Når du kommer fra Tyskland, er afkørsel 48 det første rigtige stop, indtil man får lavet de første afkørsler ved Rødbyhavn. Erhvervsparken ligger tæt på Tyskland, hvilket gør den spændende for investorer sydfra. Det er også et erhvervsområde, der ligger meget bynært. Når vi har skullet sælge erhvervsparken, har vi kunnet mærke, at nærheden til Maribo by også betyder noget, siger Mads Stærk.

Når vi har skullet sælge erhvervsparken, har vi kunnet mærke, at nærheden til Maribo by også betyder noget.

Mads Stærk, udviklingschef, Business Lolland-Falster

- Samtidig ligger erhvervsparken også lige i krydset mellem motorvejen og rute 9, der fører ud til Nakskov og Tårs og forbindelsen til Fyn og Jylland. Det kan vi mærke er attraktivt for virksomheder, fortsætter udviklingschefen.

Ud over serviceerhvervene som tæller tank- og elladestationer og McDonalds, er området planmæssigt udlagt til transporttunge erhverv. Det kan både være produktionsvirksomheder, der er afhængige af logistik med råvarer og færdigproducerede varer, men også traditionelle transport- og logistikvirksomheder.

- Stille og roligt mærker vi, at der er mere interesse blandt transport- og logistik-virksomheder for at etablere sig i vores region, fortæller Mads Stærk.

McDonalds nye restaurant åbner til juni og ventes at tiltrække mange kunder til området.

- Dem, som skal have en burger en fredag aften, har som sådan ikke noget med erhvervsområdet at gøre, men det gør altså ikke noget dårligt, at der er trafik og mennesker i området. Det gør området levende. Så det er rigtigt godt, at McDonalds rykker ind i Maribo Erhvervspark, og når OK også er der, og elladestationerne kommer, så begynder tingene at forstærke hinanden, forklarer Mads Stærk.

  • ERH Maribo Erhvervspark 5
    Maribo Erhvervspark ved afkørsel 48 er inde i en fin udvikling med god interesse, og flere virksomheder som McDonalds og Maribo Bilcenter bygger da også lige nu. Foto: Jan Knudsen
  • ERH Maribo Erhvervspark 3
    OK har opført tankanlæg, vaskehal og elladestation, og flere elladeleverandører er på vej til erhvervsområdet ved afkørsel 48. Foto: Jan Knudsen.
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo