Annonce
Politik

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Bliver Merete Dea Larsen DF's nye formand, ser hun det som sin vigtigste opgave at samle partiet efter flere års magtkampe. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Merete Dea Larsen (DF) er den anden kandidat, der har meldt sig til at være Dansk Folkepartis formand.

Tidligere folketingsmedlem og nuværende hovedbestyrelsesmedlem Merete Dea Larsen vil være formand for Dansk Folkeparti. Det skriver Berlingske.

Dermed udfordrer hun partiets næstformand, Morten Messerschmidt, der også stiller op til valget 23. januar, hvor afløseren for Kristian Thulesen Dahl skal findes.

43-årige Merete Dea Larsen påpeger, at hun ikke er en landskendt profil. Hun kalder det derfor "lidt vildt" at række ud efter formandsposten.

- Men jeg mener, at jeg skylder medlemmerne, at de får forskellige kandidater. Derfor har jeg truffet den her beslutning, siger hun til avisen.

Merete Dea Larsen har været medlem af byrådet i Roskilde siden 2006, og ved det netop overstående kommunalvalg opnåede hun sjetteflest stemmer i kommunen.

Hun har desuden flere gange været suppleant i Folketinget for Dansk Folkeparti. Hun blev valgt til sit eget mandat ved folketingsvalget i 2015. Her fik hun over 3500 personlige stemmer. Hun opnåede ikke genvalg ved folketingsvalget i 2019.

I september 2021 blev hun valgt ind i DF's hovedbestyrelse ved partiets årsmøde.

Bliver Merete Dea Larsen DF's nye formand, ser hun det som sin vigtigste opgave at samle partiet efter flere års magtkampe.

Hun siger, at det faktisk er en fordel for hende, at hun ikke sidder i Folketinget. For dermed har hun ikke været en del af de "åbenlyse uenigheder", der har været.

- Jeg tror, at jeg kan bidrage med noget. Jeg tror på, at jeg kan være med til at samle partiet og bringe partiet frem og få interne stridigheder i baggrunden.

- Jeg er ikke kendt i offentligheden, men derfor er der så heller ikke lige så mange, som har noget imod mig, kan man sige, siger hun til Ritzau.

Meldingen fra Merete Dea Larsen kommer, præcis en uge efter at Morten Messerschmidt meldte sig på banen som Dansk Folkepartis næste formand.

I et interview med Berlingske offentliggjorde Morten Messerschmidt søndag sit kandidatur. Det gjorde han sammen med Peter Kofod, der er medlem af Europa-Parlamentet, som gerne vil være partiets nye næstformand.

Morten Messerschmidt har indtil nu været den eneste officielle kandidat. Men en række DF-profiler har længe offentligt bejlet til Inger Støjberg, der er tidligere folketingsmedlem for Venstre og i dag løsgænger i Folketinget, som de gerne ser overtage formandsposten i partiet.

Morten Messerschmidt har endda sagt, at han trækker sit kandidatur tilbage, hvis Støjberg vil være formand for DF.

Merete Dea Larsen er ikke klar til at give samme garanti. Hun siger til Ritzau, at det vil være "dejligt", hvis Inger Støjberg melder sig ind i partiet. Og hvis hun stiller op til formandsposten, "så må vi tage den derfra".

Link til artikel hos Berlingske
  • Dansk Folkeparti holder årsmøde
    Bliver Merete Dea Larsen DF's nye formand, ser hun det som sin vigtigste opgave at samle partiet efter flere års magtkampe. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo