Annonce
Lokal nyt

MILLIONER HAR SET YOUTUBE-DOKUMENTAR OM KÆMPE BYGGEPROJEKT

YouTube-kanalen B1M med millioner af følgere har lavet en dokumentar om Femern-forbindelsen, som viser det enorme omfang af hele projektet. Foto fra YouTube-dokumentaren.
En ny YouTube-dokumentar, som viser omfanget af det enorme projekt med at bygge Femern-forbindelsen, er på få dage set af over tre millioner mennesker.

Fortællingen om byggeriet af verdens længste sænketunnel og historien bag er for alvor kommet ud i hele verden.

Det er YouTube-kanalen B1M, som har lavet en dokumentar om Femern-forbindelsen. B1M er en YouTube-kanal, der fortæller om imponerende byggerier, og som har millioner af følgere over hele verden.

I dokumentaren kommer man hele vejen rundt om projektet lige fra, hvorfor man bygger tunnelen til, hvordan den konstrueres. Alt sammen visuelt sat sammen med optagelser på stedet, dronevideoer, computeranimationer, grafikker og historiske klip.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Værten Fred Mills forklarer, at Femern-tunnelen er en af de mest teknologisk avancerede mega-infrastrukturprojekter i verden.

- Når man kommer tæt på, kan man ikke undgå at føle sig som en dværg, når man ser på omfanget af projektet, ambitionen og ingeniørarbejdet, siger Fred Mills blandt andet i en optagelse inde fra byggepladsen.

Han forklarer videre, hvorfor det ikke blev en bro eller en boret tunnel, men i stedet en sænketunnel, og hvordan det kan lade sig gøre at bygge den.

Det hele forklaret, så alle kan være med. I et klip sidder han på stranden ved Rødbyhavn og viser i sandet med små rørstumper, hvordan tunnelelementerne bliver sat ned, sat sammen og dækket over med sand.

Værten Fred Mills har en både professionel og humoristisk tilgang og forklarer så alle kan være med, hvordan Femern-tunnelen konstrueres. Her viser han med rørstumper i sandet på stranden ved Rødbyhavn idéen med en sænketunnel. Foto fra YouTube-dokumentaren

B1M har 2,69 millioner abonnenter, og nogle af deres videoer har indtil videre op mod 19 millioner visninger.

Videoen hedder ”The Insane Scale of Europe’s New Mega-Tunnel” og er efter otte dage set 3,4 millioner gange.

Hos Femern A/S er man ovenud begejstret for YouTube-dokumentaren, som bygherren har stillet computeranimationer til rådighed for.

- Oprindeligt bad de om tilladelse til at bruge vores videoer. Men de blev så tændt på at dække projektet i en lidt mere ambitiøs produktion, at de besluttede sig for at tage til Danmark, Sverige og Tyskland, fortæller Jens Villemoes, pressechef i Femern A/S.

Derfor var tv-holdet i september på besøg i området for at lave optagelserne.

YouTube-dokumentaren er på få dage set af 3,4 millioner mennesker. Foto fra YouTube-dokumentaren

- De har virkelig gjort et grundigt stykke arbejde for at sætte sig ind i hele projektet, og det synes jeg også, at hele videoen bærer præg af. De forstår med humor og grundig research virkelig at præsentere hele baggrunden for projektet, inklusiv de tre tekniske løsninger, de konstruktionsmæssige udfordringer, og så behandler de modstanderne med respekt og lader dem komme til orde og det hele på 27 minutter. Det er altså vildt imponerende, siger Jens Villemoes.

De forstår med humor og grundig research virkelig at præsentere hele baggrunden for projektet.

Jens Villemoes, pressechef, Femern A/S

Fred Mills fortæller blandt andet om bekymringerne for miljøet og naturen, hvor han på Femern taler med to tyske modstandere af Femern-forbindelsen.

B1M

  • Holdet bag B1M er fascinerede af byggeri og har som formål at dele viden og deres fascination til et større publikum gennem deres videoer på YouTube.
  • Værten Fred Mills har selv arbejdet for en stor britisk entreprenørvirksomhed og ønsker at dele sin fascination af store byggeprojekter for at få flere til at interessere sig for byggeri og få lyst til at arbejde i byggebranchen.
  • The Times har tidligere kåret B1M til at være blandt de 20 bedste YouTube-kanaler inden for læring.

Jens Villemoes er selv med i dokumentaren, da det er ham, som viser Fred Mills og tv-holdet rundt på byggepladsen.

- Uanset hvad jeg viste dem, så var de fascinerede over, hvor stort alting er. De er ellers ikke uvante med store byggepladser. Dem har de været på over hele verden, men Femern var alligevel i en særlig klasse for dem, siger Jens Villemoes, som har fået mange positive tilkendegivelser over dokumentaren.

Værten Fred Mills er fascineret af byggeri og ønsker at dele sin fascination, så flere får lyst til at arbejde med byggeri. Foto fra YouTube-dokumentaren

I kommentarsporet under videoen på YouTube bliver dokumentaren også rost til skyerne.

- Det er imponerende, at en relativt lille YouTube-kanal målt på budget har lavet et program, som er fuldt på højde med produktioner fra tv-stationer som BBC, National Geographic eller Discovery, siger Jens Villemoes.

Du kan se dokumentaren på www.youtube.com/watch?v=QiYvXKQksgI eller ved at søge på titlen i søgefeltet.

  • youtube1
    YouTube-kanalen B1M med millioner af følgere har lavet en dokumentar om Femern-forbindelsen, som viser det enorme omfang af hele projektet. Foto fra YouTube-dokumentaren.
  • youtube3
    Værten Fred Mills har en både professionel og humoristisk tilgang og forklarer så alle kan være med, hvordan Femern-tunnelen konstrueres. Her viser han med rørstumper i sandet på stranden ved Rødbyhavn idéen med en sænketunnel. Foto fra YouTube-dokumentaren
  • youtube4
    YouTube-dokumentaren er på få dage set af 3,4 millioner mennesker. Foto fra YouTube-dokumentaren
  • youtube2
    Værten Fred Mills er fascineret af byggeri og ønsker at dele sin fascination, så flere får lyst til at arbejde med byggeri. Foto fra YouTube-dokumentaren
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo