Annonce
Udland

FN advarer om forestående hungersnød i Somalia

Tørken i Somalia er nu så alvorlig, at der behøves akut politisk handling for at afvæbne hungersnøden. (Arkivfoto). Foto: Yasuyoshi Chiba/Ritzau Scanpix

FN vurderer, at millioner vil blive ramt af sult, hvis ikke der kommer politisk handling inden for kort tid.

FN advarer mandag om, at Somalia står over for en sultkatastrofe senere på året. Afrikas Horn er lige nu ramt af en historisk tørke, som gør, at millioner af mennesker risikerer at blive ramt af sult i 2022.

Det er anden gang på lige over et årti, at Somalia er på randen til hungersnød. Det er især grundet klimaforandringerne, men nu også den økonomiske situation, som krigen i Ukraine har forvoldt.

- Vi står i sidste øjeblik af den 11. time for at redde liv, siger FN's nødhjælpschef, Martin Griffith, i Mogadishu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Red Barnets danske Afrika-chef, Jakob Eilsøe Mikkelsen, besøgte Somalia i midten af juni i år, hvor han oplevede katastrofen på nært hold.

- Alle sengepladser på hospitalerne var fuldstændig overbelagte. Der var rejst telte ude på gårdspladsen, hvor sengene også var fyldt alle sammen.

Han fortæller, at børnene er de mest udsatte i Somalia, hvor omkring 30 procent er akut underernærede.

- Mange af børnene var simpelthen for afkræftede til overhovedet at græde eller at sige nogen lyde. De lå bare og stirrede ud i luften, fortæller han.

Han oplevede også mødre, der måtte vælge mellem deres børn.

- Der var mødre, der måtte prioritere den lidt ældre søskendeflok, og derfor endte med at måtte begrave deres babyer, som døde af underernæring i landsbyerne, siger han.

Cirka en million somaliere er flygtet fra deres hjem for at finde mad og vand.

Jakob Eilsøe Mikkelsen er helt enig i advarslen om hungersnød.

- I Somalia har man nu haft fire regnsæsoner, der har slået fejl, og den femte ser rigtig dårlig ud i prognosen, siger han.

FN's nødhjælpschef, Martin Griffiths, understreger over for AFP, at situationen er værre end under Somalias seneste tørke i 2011, hvor 260.000 mennesker døde. Halvdelen var børn under seks år.

FN vurderer, at 1,5 millioner somaliske børn vil rammes af underernæring i oktober, hvis ikke der kommer politisk handling inden for kort tid.

/AFP/ritzau/

  • FILES-SOMALIA-DISPLACED-DROUGHT-FAMINE
    Tørken i Somalia er nu så alvorlig, at der behøves akut politisk handling for at afvæbne hungersnøden. (Arkivfoto). Foto: Yasuyoshi Chiba/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen