Annonce
Sport

Lokal bokser afvæbnede mand med kniv

Normalt er Kem Ljungquist (tv) vant til at kæmpe sine slag inde i ringen (her til stævnet i Nykøbing i april), men en dag i december måtte han bruge sit håndværk i privaten for at afværge en potentielt yderst farlig situation. Arkivfoto: Ingrid Riis
Kem Ljungquist skulle torsdag vidne i retten mod en 22-årig mand, der var sigtet for at overfalde ham og hans familie bevæbnet med en kniv. - Jeg har mest bare ondt af ham, siger bokseren.

NYKØBING: Retten i Nykøbing havde torsdag eftermiddag besøg af den lokale bokser, Kem Ljungquist, der skulle vidne mod en mand, som var sigtet for groft overfald på bokseren og hans familie en sen decemberdag sidste år.

Den store sværvægtsbokser har egentligt mest fokus på at kickstarte sin boksekarriere med planlagt cameo på et stævne 11. juni i Ringkøbing, og så har han en ambition om at lave sit eget stævne i Nykøbing indenfor i år. Men Retten i Nykøbing kaldte, og Kem Ljungquist svarede.

Folketidende var til stede, da bokseren skulle vidne om, hvad der var sket, som var ledt til en stribe sigtelser mod en 22-årig mand, blandt andet sigtelsen om groft overfald med en kniv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svingede mod Kem

Gennem adskillige vidnesagn - samt Kems eget, der kom som et af de senere - blev der hurtigt tegnet et billede af, hvad der har været en begivenhedsrig aften for både politi, den sigtede og Kem Ljungquist.

Familiemedlemmer for den store bokser var blevet konfronteret af en 22-årig mand, der virkede irrationel og ude af kontrol. Derefter havde de tilkaldt blandt andre Kem Ljungquist for at nedtone situationen. Det eskalerede dog hurtigt, og pludseligt hev den sigtede en kniv frem, som han begyndte at svinge mod den tredobbelte nordiske mester.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pacificerede ham

- Jeg spørger ham, hvad problemet er, siger Kem Ljungquist i retssalen, og han fortsætter med at forklare, at det var omkring her, den sigtede trak kniven.

- Jeg valgte at vente på muligheden for at pacificere ham, og at han kiggede væk. Da muligheden så bød sig, så pacificerede - eller slog - jeg ham og kniven ud af hans hånd, siger Kem Ljungquist til domsmænd, anklager og forsvarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blod overalt

Selv om bokseren afværgede situationen, så blev det til sidst en halvblodig affære. Gerningsmanden selv havde nemlig i tumulten grebet om knivens blad - det understregede, at den sigtede har været noget ude af sig selv og under påvirkning.

- Jeg havde blod overalt efterfølgende, men det var ikke mit. Det var den sigtede, der havde holdt om bladet på kniven, og mens jeg forsøgte at holde ham nede, så har det ramt mig, siger Kem Ljungquist i retten.

Bokseren måtte tage turen fra København i forbindelse med retssagen, da hændelsen fandt sted i nærområdet. Arkivfoto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Dømt for en stribe forhold

Den 22-årige var i forvejen kendt af retssystemet for blandt andet voldelige forhold, og til sidst blev han også idømt seks måneders fængsel for den stribe sigtelser, der var rejst mod ham i forbindelse med aftenen i december. Dømt for blandt andet trussel med kniv, besiddelse af kniv og at slå en betjent i den efterfølgende arrest.

- Jeg har mest bare ondt af ham. Jeg ønsker bare, at han skal have noget hjælp, og det her er ikke noget, jeg har haft nogle søvnløse nætter over. Jeg er urørt på alle måder, undtagen i forhold til, at jeg har medlidenhed med ham her, siger Kem Ljungquist foran retten efter vidnesbyrdet.

- Han har jo brug for noget hjælp, men omvendt følte jeg mig også forpligtet til at vidne, for vi kan ikke have folk, der går rundt og er ude af kontrol med knive på sig. Det kunne være gået meget galt, siger Kem Ljungquist til sidst.






  • boksegalla-66
    Normalt er Kem Ljungquist (tv) vant til at kæmpe sine slag inde i ringen (her til stævnet i Nykøbing i april), men en dag i december måtte han bruge sit håndværk i privaten for at afværge en potentielt yderst farlig situation. Arkivfoto: Ingrid Riis
  • Bokseren måtte tage turen fra København i forbindelse med retssagen, da hændelsen fandt sted i nærområdet. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet