Annonce
Politik

Lolland-Falster skal tilbyde flere uddannelser

Virksomhederne på Lolland-Falster hungrer efter faglært arbejdskraft. Et massivt flertal af de lokale folketingskandidater vil arbejde for et bredere uddannelsesudbud lokalt. Foto: Arkiv

Hvis det står til et massivt flertal af de lokale kandidater, kan Lolland-Falster i den kommende valgperiode se frem til at kunne tilbyde et bredere udbud af uddannelser.

På Dansk Industri Lolland-Falsters erhvervstræf i april blev det slået fast med syvtommersøm, at de lokale erhvervsvirksomheder hungrer efter faglært arbejdskraft.

Samtidig blev det også slået fast, at det er afgørende for virksomhedernes muligheder for fortsat vækst og udvikling, at der bliver uddannet flere unge, som vil kunne varetage de fremtidige job på Lolland-Falster ikke mindst set i lyset af de forestående store anlægsarbejder som Femern Bælt-forbindelsen.

I den forbindelse er de lokale kandidater til Folketinget, primært opstillet i Lollandkredsen, uanset partifarve grundlæggende enige om, at der på Lolland-Falster skal sikres et bredt udbud af ungdomsuddannelser.

Det viser de svar, som kandidaterne har indsendt til Folketidende.

Derudover peger flere på, at også universitetsuddannelser bør blive udbudt lokalt.

- Vi har brug for flere videregående uddannelser til Lolland-Falster for blandt andet at styrke vores lokale ekspertiser, mener Socialdemokraternes Kasper Roug.

Han bakkes op af Det Konservative Folkepartis Daniel Blak Pedersen, der giver udtryk for, at faciliteterne er til stede på Lolland-Falster for at placere videregående uddannelser på Lolland-Falster.

Også Venstres Rasmus Brandstrup Larsen taler for decentralisering på uddannelsesområdet.

- Tendensen med flere udflytninger vil jeg arbejde for at styrke, mener han.

Dansk Folkepartis Githa Nelander mener, at det er vigtigt at få forankret de efterspurgte uddannelser lokalt, og at virksomheder skal tænke i ressourcenetværk, hvor man kan hjælpe hinanden med opgaveløsning.

Samme melding kommer fra Enhedslistens Christian Juhl.

- Alle kommuner skal have gode lokale udbud af uddannelsesmuligheder, der er tilpasset de lokale beskæftigelsesbehov - eventuelt via satellit-afdelinger af større uddannelsessteder, mener Christian Juhl.

Ulla Munksgaard fra Alternativet mener, at det vigtigste er, at VUC skal styrkes med flere lokalafdelinger i et tæt samarbejde med FGU, så unge i FGU får let ved at tage en hf.

Judith Frederiksen fra SF er den eneste af kandidaterne, der i sit svar slår fast, at omprioriteringsbidraget, der betyder, at uddannelserne skal spare to procent om året, skal fjernes.

- Det er på tide at slukke grønthøsteren, slår hun fast i sit svar.

Radikale Venstres Henriette Bødewadt mener dog, at de seneste års massive investeringer i motorvejsudvidelser ved hovedstaden burde være gået til at flytte uddannelser til landdistrikterne.

- Det er noget, der skal prioriteres som det allervigtigste, mener hun.

- Nye Borgerliges Josh Bjørkman mener også, uddannelsesstederne skal decentraliseres, men:

- Erhvervslivet har også selv ansvar for at drive deres erhverv således, at det formår at kunne tiltrække den arbejdskraft, som der er behov for, mener Josh Bjørkman.

Konklusionen må dermed være - baseret på svarene fra de lokale kandidater til Folketinget - at Lolland-Falster, hvis det altså står til et massivt flertal af de lokale kandidater, i den kommende valgperiode kan se frem til at kunne få et bredere udbud af uddannelser.

KLIK HER og læs ti folketingkandidater, som stiller op på Lolland-Falsters, svar på dagens spørgsmål om uddannelser tirsdag 14/5




Læs også artiklen: Grænsekontrol splitter LF-kandidater

KLIK HER og læs ni Folketingskandidater, som stiller op på Lolland-Falsters svar på dagens spørgsmål om grænsekontrol mandag 13/5

På Dansk Industri Lolland-Falsters erhvervstræf i april blev det slået fast med syvtommersøm, at de lokale erhvervsvirksomheder hungrer efter faglært arbejdskraft. Foto: Jan Knudsen
Folketidendes forside 11. april 2019. Foto: Arkiv
  • Virksomhederne på Lolland-Falster hungrer efter faglært arbejdskraft. Et massivt flertal af de lokale folketingskandidater vil arbejde for et bredere uddannelsesudbud lokalt. Foto: Arkiv
  • På Dansk Industri Lolland-Falsters erhvervstræf i april blev det slået fast med syvtommersøm, at de lokale erhvervsvirksomheder hungrer efter faglært arbejdskraft. Foto: Jan Knudsen
  • Folketidendes forside 11. april 2019. Foto: Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland