NAGELSTI: I mange år har et antal træer og buske dannet et skel i Nagelsti mellem Kirstinebergs jorde og en gangsti, der flittigt benyttes af naboerne på blandt af Mergelvej og Benløv.
Men nu er træerne væk. De er fældet af Kirstineberg Planteskole til naboernes store ærgrelse.
I et brev til Folketidende skriver de, at der i deres øjne ikke var plads til dialog om fældningen af træerne, der var støj- og vinddæmpende og skærmede ind mod de maskiner, der ofte befinder sig på planteskolen:
"Hvorfor dog ikke orientere os i god tid om, at man fra planteskolens side havde til hensigt at foretage fældningen? Og i den forbindelse måske spørge ind til hvilke løsninger, vi som beboere foretrækker i forhold til de pågældende buske og træer?"
Lars Hvidtfeldt, bestyrelsesformand, Kirstineberg PlantageEfter at have læst servitutterne kan vi forstå, at hvis vi ikke selv fjerner træerne, så risikerer vi, at der kommer nogle og gør det for os.
Lars Hvidtfeldt, der er bestyrelsesformand for Kirstineberg Planteskole, erkender gerne, at det ikke var i overvejelserne at inddrage naboerne, da der ifølge ham ikke var de store muligheder for at lade beplantningen stå.
- Der ligger nogle servitutter på nogle fjernvarmeledninger under jorden, hvor træerne stod. Og efter at have læst servitutterne kan vi forstå, at hvis vi ikke selv fjerner træerne, så risikerer vi, at der kommer nogle og gør det for os. Derfor kan vi heller ikke plante nyt igen, forklarer han.
Inddragelse er et plusord
Hvem der har plantet de træer og buske, som altså nu er blevet fjernet, på planteskolens grund, ved han i øvrigt ikke.
- De har ikke fået lov til at plante på vores grund, men vi har ladet det stå ind til nu.
Naboer til planteskole i brevVi lever i en tid hvor såvel med- som borgerinddragelse af naboer, pårørende og andre mennesker er et kæmpe plusord. Et fænomen der meget vel kan være tænkt som en venlig gestus for at skabe et godt omdømme i et lokalsamfund.
Naboerne skriver, at de er bevidste om ejerskabet, og at Kirstineberg ikke behøver at være i dialog med naboerne, når der sker forandringer på deres egen grund.
"Men vi lever i en tid hvor såvel med- som borgerinddragelse af naboer, pårørende og andre mennesker er et kæmpe plusord. Et fænomen der meget vel kan være tænkt som en venlig gestus for at skabe et godt omdømme i et lokalsamfund fra en privat virksomhed, en institution eller andre der præger det lokale naboskab", skriver de.
Lars Hvidtfeldt mener, at virksomheden tager de hensyn, den kan. I dette tilfælde var det ikke en mulighed at bevare træerne eller at plante nye.
- Jeg synes måske også, at det går for vidt med naboinddragelsen. Det var noget andet, hvis det var et større projekt med vindmøller eller solceller. Men det er altså ikke en skov, vi har fældet. Der er tale om nogle få træer. Så vidt jeg husker, er det tre-fire blågraner, et par bøgetræer og et par buske. Jeg behøver heller ikke at blive hørt i, om de vil plante roser eller tulipaner i deres have.
Vil plante blomstrende træer
På samme tid fornyr planteskolen det dyrehegn, der har omkredset området i mange år.
Dels fordi at det er blevet gammelt og er sunket sammen, og dels fordi at råvildtet har søgt over mod planteskolen, efter at Banedanmark har fjernet en stor del af bevoksningen på Kirstinebergs arealer ved Nystedvej.
I det hele taget har Banedanmarks forberedelser til Femern Bælt-projektet været et stort indgreb i Kirstinebergs virksomhed.
- I øvrigt uden at vi er blevet hørt om noget som helst, da det er blevet udstukket fra Folketinget, tilføjer han.
På et flere kilometer langt område har Banedanmark fjernet al grøn vegetation og fældet en masse træer for at kunne anlægge skinner.
- Men vi vil gerne bidrage til et grønt miljø, og derfor planter vi blomstrende træer og buske langs banen og på skrænterne til november, når vi kan få fat i træerne, siger han.