SKOLE RAMT AF MILLION-UNDERSKUD: FARVEL TIL 14 MEDARBEJDERE

NYKØBING: Vi kender det fra vores privatøkonomi. Elregningen er enorm, og tager man en tur i byggemarkedet, skal man først slagte den helt store sparegris. På den lokale erhvervsskole, Celf, er de også ramt af inflationen og de stigende priser.  Det fortæller administrerende direktør, Michael Bang.

- Vi bruger meget strøm og mange materialer. Det er nødvendigt for at kunne uddanne eleverne. Bare på afdelingerne for bygge- og anlæg samt mekanik og transport kommer vi til at bruge to millioner kroner mere end budgetteret i 2022.

Ifølge Michael Bang ser man prisstigninger på materialer, der svinger mellem 14 og 125 procent.

- Det går vildt for sig, siger han

Men det er ikke den eneste ulykke. Også udgifterne til el-regningerne galopperer afsted.

- Med de nuværende priser vil de stige med tre millioner kroner i 2023.

For første gang i direktørens 15 år på posten kan skolen ikke overholde budgettet.

- Vi har forsøgt at træde på bremsen. Jeg ved, at de for eksempel på bygge- og anlæg er meget bevidste om at genbruge materialer to til tre gange. Vi har længe været indstillet på at optræde bæredygtigt, men det er klart, at prisstigningerne skærper opmærksomheden på det.

Selvom lærere og elever forsøger at spare, kan erhvervsuddannelsen ikke undgå et stort underskud.

- Det bliver på syv millioner kroner i år, lyder det.

Underskuddet får nu konsekvenser for de ansatte. På Celf har de derfor været nødt til at sinde 14 medarbejdere opsagt, altså stille dem i udsigt, at man har til hensigt at afskedige dem.

- Det er det værste ved at være chef, at man skal fyre folk. Det rammer ikke bare medarbejderen, men hele familier, og det er frustrerende. Men det er omvendt også en nødvendighed, og vi må have en professionel tilgang til det. Vi har heldigvis et godt samarbejde med tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanterne om processen.

Udover høje regninger og priser hører det også med til det samlede billede, at indtægterne falder. Antallet af skolelever og voksne, der starter på en erhvervsuddannelse, har de senere år været svingende. Men Celf holder budgettet, når det handler om antallet af elever, som kommer direkte fra grundskolen. Anderledes ser det ud med de unge voksne og kursisterne. Her når skolen ikke det, budgettet lagde op til.

- Lige nu er der er ufaglært arbejde at få i erhvervslivet. De kører jo blandt andet maskiner nede på Femern og virkelig mange virksomheder skriger på arbejdskraft. Andre steder i landet begynder man at se tegn på afmatning, men det tyder på, at vores område ikke er ramt endnu, formentlig på grund af Femern-byggeriet. Jeg håber, det kan betyde noget positivt, for de medarbejdere, som vi desværre må tage afsked med.

Hjælp til at håndtere de økonomiske udfordringer er der indtil videre ikke tegn på, at erhvervsskoler skal gøre sig håb om.

- Der bliver reguleret i den takst, vi får for at uddanne en elev, men det kommer ikke til at dække stigningerne i udgifter fuldt ud.

Michael Bang fortæller, at det varierer, hvordan erhvervsskoler landet over er berørt. På Celf kan man glæde sig over at de mange kvadratmeter varmes op med fjernvarme og ikke naturgas.

- Det kalder på, at politikere overvejer, hvordan man vil sikre god uddannelse i den her tid. Jeg håber, de er klar over, hvad det er for et økonomisk uvejr, erhvervsskoler er ude i, og at vi har store forventninger til en kommende regering. Det kræver ressourcer at uddanne arbejdskraft, der kan sikre grøn omstilling.

I tiden indtil en ny regering er på plads - og der måske kommer flere ressourcer til erhvervsskolerne - forsøger Michael Bang at fokusere på det positive i, at eleverne på uddannelserne generelt er tilfredse og at de fortsat udmærker sig til svendeprøver på erhvervsskolen og i karaktergennemsnit på gymnasieuddannelserne.