Annonce
Udland

Tysklands regering vil højst have 19 grader på kontorer

I den tyske by Augsburg er man stoppet med at lyse bygninger op, når mørket falder på om aftenen. Foto: Lukas Barth/Reuters
For at spare på strømmen vil den tyske regering have et loft for, hvor meget offentlige bygninger må opvarmes.

Offentlige bygninger i Tyskland skal maksimalt varmes op til 19 grader.

Sådan lyder et forslag fredag fra den tyske økonomiminister Robert Habeck. Det sker i et interview med den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Tiltaget skal være med til at spare på energien i hele Tyskland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skal ikke inkludere hospitaler og institutioner, præciserer ministeren.

Forslaget kommer i kølvandet på lignende initiativer andre steder.

Blandt andet har de lokale myndigheder i den tyske by Hannover indført en række tiltag, der skal reducere energiforbruget. Her må offentlige bygninger kun varmes op fra 1. oktober til 31. marts og maksimalt til 20 grader.

I en anden tysk by, Augsburg i delstaten Bayern, er man stoppet med at lyse bygninger op, når mørket falder på om aftenen.

Tyskland er - ligesom store dele af resten af Europa - ramt af høje temperaturer i disse dage. Tiltaget er derfor ikke højaktuelt.

Det er dog et andet tiltag, som Spaniens regering indførte tidligere i august.

Her er der indført regler for brugen af aircondition i alle offentlige bygninger, shoppingcentre, biografer, arbejdspladser, hoteller, togstationer og lufthavne. Om sommeren må de højst skrue temperaturen indenfor ned til 27 grader.

Om vinteren må de i Spanien maksimalt varme bygningerne op til 19 grader.

Grænsen på 19 grader, som altså nu kan være på vej til Tyskland, ligger en smule under Arbejdstilsynets anbefalinger i Danmark.

Her lyder det, at temperaturen bør holdes på 20-22 grader ved stillesiddende eller stillestående arbejde. Det kræves, at den er under 25 grader.

En lurende europæisk energikrise skyldes blandt andet Ruslands invasion af Ukraine. Rusland leverer mindre billig gas til Europa end før, og samtidig vil Europa mindske sin afhængighed af russisk gas og søge andre energikilder.

/ritzau/

  • Augsburg Gets rigorous in saving energy
    I den tyske by Augsburg er man stoppet med at lyse bygninger op, når mørket falder på om aftenen. Foto: Lukas Barth/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp