Annonce
Lolland

Vil brande byen mere

Der var god opbakning til Nakskov Handels første gå-hjem-møde onsdag aften i auditoriet på Campus Nakskov. Foto: Claus Hansen

- I dag er der ingen turistmarkedsføring af byen, det skal vi ændre. Ting er ikke noget, hvis ikke folk ved, de er der, sagde formand for Handel og Erhverv.

NAKSKOV Onsdag aften havde Nakskov Handel og Erhverv inviteret til det første i en række gå-hjem-møder.

Det var ikke kun medlemmer af foreningen, der var inviteret, alle med et cvr-nummer var velkomne. For som formanden for Nakskov Handel og Erhverv, Peter Dan Petersen, forklarede:

- Vi skal blive enige om at gøre noget for Nakskov.

Han vil have både landbrug, foreninger, museer og andre med i arbejdet for at gøre Nakskov til et sted, som tiltrækker både turister og tilflyttere.

- Når turisterne skal finde på noget at lave, skal de ikke køre til BonBon-Land eller Stevnsfortet, de skal dreje vestpå og besøge os, slog Peter Dan Petersen flere gange fast.

For at det skal ske, skal folk vide, at der er noget at komme efter. Det får de kun, hvis Nakskov som by fortæller, hvad der er at komme efter.

Formanden for Nakskov Handel og Erhverv, Peter Dan Petersen, vil have folk til at komme til Nakskov, fordi der er noget at opleve. Foto: Claus Hansen

Bak hinanden op

Noget af det, han især efterlyste, var, at man bakker hinanden op. At alle i Nakskov for eksempel besøger byens museer og dermed kan fortælle om dem.

Flere gange understregede han, at Nakskov ikke kun skal markedsføre sig selv som handelsby. Han mener, at Nakskov skal tilbyde folk oplevelser, for når folk kommer til byen for at få oplevelser, så handler de også,

- Folk kommer ikke for at handle i H&M eller Kop og Kande, men fordi der sker noget spændende, og så handler de, sagde han.

Han mener, at købstaden i sig selv er en attraktion, og at Nakskov skal tilbyde store events og blive bedre til at fortælle om byens museer.

- Det hedder ikke Nakskovs Sukkermuseum, det hedder Danmarks Sukkermuseum, det er noget helt særligt, vi har, mente han.

Aftenens oplægsholder var Thomas T. Sloth fra i-Strategi. Han har en baggrund som underviser for Google og Facebook i Danmark. Han fortalte om mulighederne for at markedsføre en by online.

Med eksempler fra andre mindre byer i Danmark kom han ind på, hvordan man kan skabe opmærksomhed om sig selv og sin forretning, opmærksomhed, der gerne skal ende med besøg og salg.

Thomas T. Sloth fra i-Strategi fortalte om de mange muligheder for at gøre sig mere synlig via Google og sociale medier. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Udnyt Google

Langt de fleste af tilhørerne har allerede både hjemmeside og facebookside, og mange er også klar over, at alle med et cvr-nummer automatisk er til stede på Googles My Business.

Thomas T. Sloth opfordrede alle til at tage ejerskab over deres annonce.

- Det er gratis, og den ligger øverst i Google, forklarede han.

Og så opfordrede han alle til også at være til stede på LinkedIn.

Men især Facebook gjorde han meget ud af at fortælle om mulighederne for at udnytte. Han kom med eksempler på, hvordan man kan bruge sin virksomhedsside til at skabe opmærksomhed om både egen forretning og om Nakskov som by.

- Det er på Facebook, der er flest mennesker, og man skal huske, at man kan bruge hashtag på Facebook i dag. Og så skal man holde øje med, hvad der virker, fortalte han.

Det bakkede Mette Rix Krabbe fra Frederiksdal meget op.

- Man kan ende med at forelske sig i sit eget indhold, men man skal huske at få feedback, så man ikke bruger tid på noget, der ikke virker, sagde hun.

Formålet med onsdagens oplæg var primært at kvalificere deltagerne til at beslutte, hvad de vil gå videre med. Nakskov Handel og Erhverv har allerede taget det første skridt til at markedsføre Nakskov bedre via sociale medier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Deltidsansat

De har ansat Line Spure Mlynek fra Råkogrul i 15 timer om ugen. Hun skal samarbejde med eventmanager Kathrine Hartmann om at give Nakskovs digitale tilstedeværelse et løft.

Og det er ifølge Peter Dan Petersen stærkt tiltrængt.

- I dag er der ingen turistmarkedsføring af Nakskov, det skal vi ændre. Ting er ikke noget, hvis ikke folk ved, de er der, sagde han.

Han understregede flere gange, at alle i byen skal blive bedre til at bakke hinanden op. Og det kan blandt andet ske ved at dele og like hinandens opslag.

Gå-hjem-møderne holdes på Campus Nakskov, for som uddannelseschef Charlotte Maegaard Kristiansen sagde:

- Vi er glade for at kunne lægge lokaler til, for vi vil gerne trække byen og campus mere sammen, sagde hun.

  • Der var god opbakning til Nakskov Handels første gå-hjem-møde onsdag aften i auditoriet på Campus Nakskov. Foto: Claus Hansen
  • Formanden for Nakskov Handel og Erhverv, Peter Dan Petersen, vil have folk til at komme til Nakskov, fordi der er noget at opleve. Foto: Claus Hansen
  • Thomas T. Sloth fra i-Strategi fortalte om de mange muligheder for at gøre sig mere synlig via Google og sociale medier. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo