Annonce
Guldborgsund

ÆLDREPLEJE: FORVENT INDGRIBENDE ÆNDRINGER

Guldborgsund Kommune arbejder med forskellige løsninger på, hvordan plejen af ældre og svage kan fungere i en presset demografisk situation. På flere plejecentre har man ansat ungarbejdere, der hjælper med at hygge om beboerne. I andre kommuner er en omorganisering af rengøringen på tale, og det kan også ske i Guldborgsund. Foto: Ingrid Riis
Kernen i hjemmeplejens arbejde er vurderet grundigt og har kun fået få nye tilføjelser. Det vækker glæde i et udvalg, der forventer mere indgribende ændringer i de kommende år. Ikke af lyst men af nød.

GULDBORGSUND: Minimumskravet for, hvor ofte ældre og svagelige borgere kan komme på toilettet, kan få hjælp til at tilberede mad eller til at komme i bad, fremgår af en kvalitetsstandard.

Den justeres årligt, og selv om det måske kan lyde som en lidt tør kiks, så er det ikke desto mindre selve kernen i den kommunale hjemmeplejes arbejde.

Derfor har hele tre kvalitetsstandarder også været til høring ved flere forskellige råd og organisationer, og torsdag aften blev resultaterne fremlagt for og godkendt af byrådet. Det gælder standarderne for træning og vedligeholdende træning, personlig pleje og praktisk hjælp og for forebyggende hjemmebesøg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er det en kommunal opgave at tilbyde hjælp til rengøring, og er det nødvendigvis plejemedarbejdere, der er de bedste til at stå for det? Eller er det en opgave, der kan løses af andre?

Kathrine Brønnes (S), næstformand, ældre- og omsorgsudvalget

Årets udgave har få rettelser, forklarer næstformand i ældre- og omsorgsudvalget, Kathrine Brønnes (S).

- Og det nævner jeg, fordi vi nok skal forvente mere indgribende ændringer i de kommende år. Og det er ikke af lyst men af nød. Situationen med bemanding i vores sektor har nok ikke gået nogen forbi. Men ét er at tale om det, noget andet er at arbejde med de konsekvenser, det giver, siger hun.

Hun åbner for muligheden for, at kommunen på sigt skal vurdere omfanget af sine egne opgaver.

- Er det en kommunal opgave at tilbyde hjælp til rengøring, og er det nødvendigvis plejemedarbejdere, der er de bedste til at stå for det? Eller er det en opgave, der kan løses af andre, spurgte hun.

Varm aftensmad?

Blandt de få nye punkter er muligheden for, at hjemmeboende pensionister kan benytte sig af de kommunale plejecentres træningsfaciliteter.

- Særligt efter coronasituationen har vi været i tvivl, om de stadig havde den mulighed alle steder. Derfor er den rettighed nu skrevet ind i kvalitetsstandarden, forklarer Bob Richard Nielsen (DF), formand for ældre- og omsorgsudvalget.

I flere tilfælde er borgere lovmæssigt sikret kørsel til og fra genoptræningsstedet, hvilket er særligt relevant i en kommune af Guldborgsunds størrelse.

De vilkår er også noteret i dokumentet. Det samme er borgerens klagemuligheder, hvis man ikke føler sig hørt eller tilstrækkeligt behandlet.

Hvis valget kommer til at stå mellem hjælp til, at én borger får tørret støv af, eller at en anden får hjælp til toiletbesøg, så er vi nødt til at tale om det.

Kathrine Brønnes (S), næstformand, ældre- og omsorgsudvalget

Formanden takker Guldborgsunds Handicapråd og Ældreråd for deres input. Blandt andet har Ældrerådet spurgt ind til muligheden for at få serveret lun mad om aftenen frem for kun til frokost. Og det er en sag, der drøftes i udvalget, siger Bob Richard Nielsen.

- Vi er i gang med at vurdere konsekvenserne ved at omlægge madmulighederne. Det vil give et øget ressourcetræk, da lønningerne til medarbejdere er højere om aftenen i forhold til dagtimerne. Og vi har med et fag at gøre, hvor det at få flere medarbejdere ikke nødvendigvis er noget, vi gør med et fingerknips.

Samtidig forholder Ældrerådet sig tvivlende over, om der i alle tilfælde er den tilstrækkelige tid til at udføre den rengøring, som borgeren er visiteret til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En politisk beslutning

Og her kommer Kathrine Brønnes (S) tilbage til sin advarsel om, at der kan være ændringer på vej. Flere andre kommuner kigger allerede på en omorganisering af hjælpen til rengøring.

- Lad mig slå fast, at det ikke er mit eller vores ønskescenarie at tale om serviceforringelser. Det er og bliver socialdemokratisk hjerteblod at prioritere vedfærd. Og vigtigst: hjælp til de svageste. Men hvis valget kommer til at stå mellem hjælp til, at én borger får tørret støv af, eller at en anden får hjælp til toiletbesøg, så er vi nødt til at tale om det, siger hun og tilføjer, at det er en politisk beslutning.

- Det er ikke den enkelte social- og sundhedsmedarbejder, der skal stå på mål for, at ikke alle opgaver kan udføres. Og det er ikke den enkelte leder, der skal forsvare, at de kritiske opgaver bliver prioriteret. Den opgave er vores, og den kommer vi til at tage på os.

  • NOR ungplejer-7
    Guldborgsund Kommune arbejder med forskellige løsninger på, hvordan plejen af ældre og svage kan fungere i en presset demografisk situation. På flere plejecentre har man ansat ungarbejdere, der hjælper med at hygge om beboerne. I andre kommuner er en omorganisering af rengøringen på tale, og det kan også ske i Guldborgsund. Foto: Ingrid Riis
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp