Annonce
Bolig og livsstil

10 tip til at blive gældfri i 2018

Kan du ikke forhandle en aftale på plads med dine kreditorer om din gæld, kan du søge om gældssanering eller eftergivelse. Herefter tager domstolen stilling til, om du kan få din gæld nedsat eller slettet. Foto: Free/Colourbox

Har du en uoverskuelig gæld, så kontakt dine kreditorer, og lad være med at afdrage mere, end du reelt har råd til.

Hvis du er træt af at skylde penge væk og betale tårnhøje renter for dyre lån, så kan du sætte dig et mål om at blive gældfri i 2018.

Men du skal være indstillet på, at det kræver benarbejde.

1) Stop med at låne penge

Først og fremmest skal du stoppe med at låne penge. Også selv om det kan være svært at få enderne til at mødes uden lån.

Bed for eksempel banken om at få skiftet dit dankort ud med et hævekort, som du ikke kan hæve over på.

2) Sæt dit forbrug ned

Dernæst skal du finde penge i dit budget, som du kan afdrage dine lån med.

Tag et kritisk blik på dit budget, og find en eller flere udgifter, som du kan skære fra.

Det er nemlig afgørende, at du får et decideret punkt på dit budget, som hedder "gældsafdrag", siger Morten Holm Steinvig, der specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

- Ellers ligger gælden som en skyggeudgift, som du bliver overrasket over, hver gang den bliver trukket, siger han.

3) Spænd ikke livremmen for hårdt

Når du lægger dit budget, er det vigtigt, at du er realistisk, så du ikke sætter så mange penge af til at afdrage på dine lån, at du ikke har rum i økonomien til at købe en ny vaskemaskine, hvis den gamle går i stykker.

- Selv om det kan være fristende at betale lidt ekstra af på sit lån, skal man overveje, om man reelt set har råd til det. Man skal fortsat have råd til sine faste udgifter, leveomkostninger samt mulige uforudsete udgifter. Ellers er der risiko for, at man ender med at misligholde afbetalingen, siger projektchef hos Forbrugerrådets Gældsrådgivning Frederik Giese.

Det er altså bedre at nøjes med at afdrage 300 til 500 kroner om måneden, hvis det gør, at du stadig har luft i budgettet til uforudsete udgifter.

4) Lav en "stødpudekonto"

Samtidig med at du afdrager på din gæld, skal du nemlig også kontinuerligt spare penge op på en separat konto, så du har penge i madrassen, hvis din vaskemaskine pludselig går i stykker.

- For at undgå at tage penge fra opsparingskontoen kan du eventuelt lave en liste over de ting, som pengene må bruges til. Det kan for eksempel være tandlægeregninger, reparationer eller andet, siger Morten Holm Steinvig.

For at få gang i opsparingen kan du vælge at øremærke uventede indkomster til opsparingskontoen, hvis du for eksempel får penge tilbage i skat.

5) Tjek din trækprocent

Og apropos skat, så kan det også være en god idé at tjekke, om din trækprocent og dine fradrag er korrekte, så du ikke risikerer at skulle betale restskat og dermed får en endnu højere gæld.

6) Tjek, om du er berettiget til støtte

Har du en lav indkomst, kan du også kontakte kommunen og få dem til at tjekke, om du får den støtte, du er berettiget til, så du ikke går glip af boligstøtte, friplads i daginstitutionen, børnetilskud eller noget fjerde.

7) Lav en aftale med dine kreditorer

Når du har overblik over din økonomi, kan det være en god idé at tage kontakt til dem, du skylder penge, for at lave en aftale om, hvordan du afdrager din gæld. Hvem kan du betale tilbage og hvornår?

Du kan eventuelt prøve at forhandle med dem, du skylder penge - også banken.

8) Overvej, om du skal samle din klatgæld

Skylder du penge til mange forskellige kreditorer, kan det i nogle tilfælde være frugtbart at samle klatgælden i ét lån i banken.

- Det kan give overblik over, hvad du skylder, og du kan måske også få en billigere rente, siger Morten Holm Steinvig.

For at forhandle renten ned, kan du for eksempel foreslå banken, at du stiller sikkerhed i din bil eller andet af værdi.

9) Tjek dine rettigheder

Selv om gæld giver mange begrænsninger, så har du også rettigheder, når du skylder penge væk.

Du har for eksempel ret til at have et minimumbeløb til rådighed hver måned, før dem, du skylder penge, må kræve, at du betaler din gæld, oplyser Forbrugerrådet Tænk.

Fogedretten vurderer det specifikke minimumbeløb, hvis du skylder penge til en privat virksomhed, mens det er kommunen eller Skat, der fastsætter beløbet, hvis du har gæld til det offentlige.

Vær også opmærksom på, at gæld kan være forældet.

Fristen for forældelse er som hovedregel tre år for eksempelvis regninger, fakturakrav, renter eller gebyrer uden din underskrift på, mens fristen er på ti år på lån, hvor du har skrevet under på et gældsbrev.

10) Bed om hjælp

Hvis du ikke kan overskue, hvordan du kommer af med din gæld, kan du få hjælp. Kontakt for eksempel din bank eller en advokat.

Du kan også få gratis gældsrådgivning hos blandt andet Forbrugerrådet, Frelsens Hær, Settlement eller Den Sociale Retshjælp.

/ritzau fokus/

  • Penge, gammel, hånd, ældre, pension, pensionist
    Kan du ikke forhandle en aftale på plads med dine kreditorer om din gæld, kan du søge om gældssanering eller eftergivelse. Herefter tager domstolen stilling til, om du kan få din gæld nedsat eller slettet. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes