Annonce
Bolig og livsstil

Anne, Sanne og Lis om genforeningen: Vi har mere tyngde nu

Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og Anne Linnet er nogle af de mest dominerende sangerinder på den danske rockscene. De har hver især været med på Grøn siden 1980'erne, men i år er første gang, de skal optræde på koncertturneen sammen. Her er de fotograferet ved Grøns pressemøde i København i juni. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De er midt i 60'erne, men deres tekster om livets store og små følelser har ingen udløbsdato.

De tre rockkoryfæer Anne, Sanne og Lis har alle skrevet og sunget musik siden 1970'erne, og i 1980'erne spillede de sammen i Anne Linnet Band.

Efter mere end 30 år hver for sig har trioen i foråret turneret rundt i landet som trio, og lige nu kører de landet rundt i koncertkaravanen Grøn.

Men før de besluttede at gå på scenen sammen igen, lå der en masse overvejelser.

De tre powerkvinder er nemlig midt i 60'erne nu, og de var i tvivl, om de stadig kunne stille sig på en scene og synge de samme sange, som da de var unge.

- Jeg tror ikke, vi havde lyttet på materialet i mange år, da det her projekt skulle materialiseres. Jeg tænkte: "Åh, kan vi stå og synge det her i dag?", fortæller Lis Sørensen.

- Men ja, det kan vi sgu godt, for det er tekster, som flytter ind i én. Det har også meget med Annes tekster at gøre, for de har noget universelt over sig, som gør, at vi kan stå og synge dem i dag, siger hun.

Anne Linnet supplerer:

- Det er ikke nødvendigvis ungdommelige tekster, men blot et faktum, at de holder i dag, fordi de handler om følelser. Følelser har intet med alder at gøre. Vi mennesker har aldre, men det har følelser ikke, understreger hun.

Faktisk passer noget af musikken bedre til dem nu, end den gjorde dengang.

- Når jeg hører mig selv synge "Det er ikke det, du siger" som ung, så kan jeg næsten ikke holde det ud, for det har ingen troværdighed i forhold til den kvinde, jeg er i dag.

- Den sang betyder endnu mere for mig i dag, fordi jeg har haft så mange oplevelser, som gør, at jeg kan referere til den sang. Et levet liv kan give enormt meget substans til en ungdommelig tekst, siger Sanne Salomonsen.

- Vi har vores stemmer og vores klange, og det lyder stadig som Anne, Sanne og Lis, når vi synger sammen, men vi er bare blevet voksne kvinder. Det giver en anden tyngde og troværdighed, som jeg er meget stolt af, siger hun med et smil.

Anne Linnet Band blev dannet i 1980, og to af medlemmerne - Anne Linnet og Lis Sørensen - kendte hinanden i forvejen, for de havde siden 1974 været en del af Shit & Chanel.

Et kvindeband, som på det tidspunkt var et særsyn.

- Jeg var høj over at få lov at komme over og være sammen med mine to forbilleder i Aarhus, Shit & Chanel-pigerne. Jeg var helt høj, da de ringede, og lykkelig over at skulle møde dem og lære dem at kende, fortæller Sanne Salomonsen.

Fire årtier senere er de tre sangerinder stolte over stadig at stå på scenen og tage publikum med tilbage til den første kæreste, den ulykkelige kærlighed og de svære øjeblikke.

- Jeg tror, folk bliver meget rørt. De tager ikke deres liv op til vurdering, men de går deres liv igennem, fordi sangene fører dem tilbage. Det er noget, der foregår inde i folk, siger Lis Sørensen, som har svært ved at definere, hvad musikken gør ved publikum.

Anne Linnet har et bud, nemlig at musik er den eneste kunstart, som kan "tricke os i tid".

- På den måde at man pludselig, når man hører en bestemt sang, kan mærke, at man står og holder i hånd med et menneske, som har betydet meget for en. Eller danser med en, som engang betød noget særligt.

- Det sker for folk, tror jeg, og nogle af sangene rører dem, så de græder. Andre giver dem energi, gør dem sørgmodige eller glade. De bliver mindet om både de triste og lykkelige tider, forklarer Anne Linnet.

Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen har hver for sig optrådt på koncertkaravanen Grøn mange gange siden 1980'erne, men i år er de for første gang på plakaten sammen.

- Jeg synes, det er blæret, vi er her, for vi var med til at starte det, og nu er vi her igen. Det er cool, siger Sanne Salomonsen.

De tager rundt i landet sammen med Kesi, Kato, Scarlet Pleasure, Carpark North, Saveus, Alphabeat og Dizzy Mizz Lizzy.

Koncertkaravanen begyndte den 18. juli på Amager og fortsætter til den 28. juli.

  • Grøn Koncert pressemøde i København tirsdag den 4. juni 2019
    Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og Anne Linnet er nogle af de mest dominerende sangerinder på den danske rockscene. De har hver især været med på Grøn siden 1980'erne, men i år er første gang, de skal optræde på koncertturneen sammen. Her er de fotograferet ved Grøns pressemøde i København i juni. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes