Beskyt dit barn: Internettets børnelokkere er på spil

Danske børn og unges sociale liv foregår i stigende grad online.

Og den udvikling er især blevet tilskyndet under pandemien, hvor skoler og fritidsaktiviteter har været lukket.

Men det tiltrækker også voksne med slette hensigter, oplyser både Center for Digital Pædagogik og Red Barnet.

- Vi har set en stigning i antallet af sager med digitale sexkrænkelser og grooming på vores rådgivningstjeneste SletDet.dk, siger Jon Kristian Lange, der er seniorrådgiver hos Red Barnet og ekspert i børns sociale liv.

"Grooming" kan forklares som digitalt børnelokkeri, siger Christian Mogensen, der er specialiseret i internetkultur og digitale fællesskaber ved Center for Digital Pædagogik.

Nogle opsøger børnene med henblik på seksuelle ydelser, andre for at hverve dem til radikal aktivisme eller kriminalitet.

- Fælles er, at relationen ofte opstår i digitale universer, hvor der er andre til stede. Det kan være gaming, hvor man måske spiller syv-otte personer sammen, men hvor relationen gradvis bliver personlig, siger han.

I andre tilfælde opstår relationen via sociale medier, men igen vil groomeren typisk foreslå, at de hopper over på en anden platform.

- Derved "går de afsides" digitalt, så barnet langsomt isoleres, forklarer Christian Mogensen.

Her har pandemien også spillet en rolle, tilføjer Jon Kristian Lange.

For det første har de unge været mere online. For det andet har de været mere isoleret fra skole og venner.

- Derfor er grænserne lige så stille skredet, og de har ikke fået realitetstjekket fra vennerne, der siger: "Ej, ham kender du overhovedet ikke, hvorfor skriver du med ham", nævner Jon Kristian Lange.

Men netop fordi digitale fællesskaber, sociale medier og gaming er vigtigt for børnenes sociale liv, skal de ikke stå alene.

Tænk på det, som var det fodbold, barnet gik til, foreslår Christian Mogensen.

- Sæt dig på sidelinjen, vis interesse, spørg ind til holdkammeraterne og sejre, opture og nedture, siger han.

Tag også en snak om, hvad de skal gøre, hvis de møder en ubehagelig person.

For i de sager, hvor det er gået galt, har de unge typisk også haft en dårlig mavefornemmelse, forklarer Christian Mogensen.

- Problemet er, at de føler, at de skylder groomeren noget - fordi de måske har fået penge eller gaver. Men de skal vide, at det altid er okay at sige nej, siger han.

Det kan også være en fin huskeregel, at man ikke skal dele noget i en gaming-chat, som man ikke selv ville lægge på Facebook eller Instagram.

Drengene groomes nemlig ofte via chatfora, som bruges i forbindelse med gaming. Og groomerne er dygtige til drypvis at lokke navne, adresser, skolens navn eller sågar nøgenbilleder ud af de unge.

- Det bruger de til at lægge et samlet pres, som kan virke fuldstændig uoverskueligt for barnet, forklarer Christian Mogensen.

Situationen bliver ekstra penibel, hvis barnet ikke kan gå til forældrene.

Man må gerne sætte grænser for barnets færden online. Men sørg for, at der er en kattelem, så de unge kan betro sig, hvis det går galt alligevel, råder Jon Kristian Lange.

- Det er supervigtigt. I de grooming-sager, hvor forældrene har været meget restriktive, kan vi se, at børnene har gået længere tid uden at søge hjælp, siger han.

På www.sletdet.dk, som drives af Red Barnet, kan I få yderligere råd og vejledning.

/ritzau fokus/