Annonce
Bolig og livsstil

Betal din gæld af med sneboldmetoden

Hvis du er registreret i et kreditoplysningsbureau som Experian - det tidligere RKI - og Debitor Registret, kan du kontakte dem for at høre, hvilke gældsposter du har stående. Det skriver Penge- og Pensionspanelet. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Vælg den rigtige metode til at afskrive på din gæld, så den passer til dine kreditorer - og så du kan sove trygt om natten.

Skal du drysse små snefnug af betalinger ud over alle dine små gældsposter - eller skal du hellere rulle en stor snebold, som kan slå posterne ud af verden én for én?

Der er flere forskellige strategier til at komme din gæld til livs.

Og hvad der er den rigtige metode for dig, afhænger både af gældens karakter, din situation og dit temperament, fortæller Lui Vestergaard Lundin, som er projektkonsulent i gældsrådgivning hos Forbrugerrådet Tænk.

- Hvis det er muligt at få samlet alle lånene ét sted, så er det som regel det billigste. Så er der også kun én, der ringer, og du får et bedre overblik, siger han.

Men det er ofte ikke muligt, hvis nogle lån er overgået til inkasso, og du er registreret i RKI.

En anden mulighed er at fordele det beløb, du har mulighed for at betale af, på alle dine gældsposter. Her er det bare vigtigt at sikre dig, at du rent faktisk afvikler på gælden.

- Man kan komme ud i, at man kun betaler renterne, og så giver det ikke nogen mening. Man skal inden for en realistisk periode faktisk kunne komme ud af gælden, siger han.

- Men hvis man har det psykisk svært med, at inkasso ringer og sender breve, så kan man også betale 100 kroner og købe sig til fred i en periode, tilføjer han.

Har du mange kreditorer, kan sneboldmetoden også være en god mulighed.

Sneboldmetoden dækker over, at du betaler meget af på en enkelt gældspost og kun en smule på de øvrige. Når den første gældspost er ude af verden, kan du flytte den høje betaling til den næste.

- Man vil typisk begynde med den mindste gældspost, så man kan sætte en streg over den - og også få færre og færre, der ringer for at få deres penge, siger Lui Vestergaard Lundin.

Når du udvælger, hvor du vil sætte ind med den største betaling, er der dog nogle vigtige overvejelser.

For eksempel kan det være, du skal prioritere at få gældsposten med den højeste rente ud af verden. Ellers kan en lille gæld i mellemtiden have vokset sig stor.

Penge- og Pensionspanelet råder til at lave et overblik over alle dine gældsposter, hvor du noterer ÅOP - årlige omkostninger i procent - for hver enkelt for at se, hvor dyre de er for dig.

Det kan også være, at du for din sjælefreds skyld skal vælge de mest aggressive kreditorer, så du ikke skal fare sammen, hver gang telefonen ringer.

- Den perfekte sneboldmetode vil være at lave en aftale med alle sine kreditorer om, at de stykvis får deres penge. Så ved de, hvilken måned indbetalingerne starter, og så kan man forhåbentlig lave et rentestop indtil da, siger Lui Vestergaard Lundin.

/ritzau fokus/

  • PLUS PFS Husk skattefar når du omlægger dit lån
    Hvis du er registreret i et kreditoplysningsbureau som Experian - det tidligere RKI - og Debitor Registret, kan du kontakte dem for at høre, hvilke gældsposter du har stående. Det skriver Penge- og Pensionspanelet. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland