Annonce
Bolig og livsstil

Brug øl og vin i den hjemmelavede grillmarinade

Gå uden om de bitre øl til marinader og sovs. Hvis øllet kommer op at koge under tilberedningen, kommer det nemlig til at fremstå mere bittert. Foto: Free/Colourbox

Mørke øltyper og kraftige rødvine er velegnede som forkælelse til grillmaden.

Bøffer, kyllingestykker og grove grøntsager får gerne en kærlig overhaling med den gode marinade, inden de bliver lagt på grillen.

Og planlægger man at servere øl eller vin til maden, bør man måske overveje at undvære et skvæt til marinaden.

Det går nemlig rigtig godt i spænd, når der er sammenhæng mellem marinade og glassets indhold. Det fortæller sommelier Heine Egelund.

- Til grillmad er øl som brown ale-typerne fantastiske. De er mørke, har god maltkarakter og en lille kant af sødme, som er fantastisk til det lidt brændte, der er på grillmaden.

Det kan også være en stout, dubbel eller porter, som har en dyb næsten lakridsagtig smag, tilføjer han.

At grillmarinade går hånd i hånd med det mørkere øl, kan forfatter, foredragsholder og øldommer Carsten Berthelsen tilslutte sig.

- Hvis jeg nu skulle lave en marinade at lægge kød i, så ville jeg bruge det brune øl. For eksempel påskestenøl fra Thisted, den er meget fin til alle former for marinader, siger Carsten Berthelsen.

Han tilføjer, at øllen er på omkring syv procent, og at det er meget velegnet, når den skal bruges som smagsgiver i en marinade.

Han fremhæver også Furs Påskebryg, som også er en mørk øl på lidt over syv procent.

Der er dog også et forbehold, når man putter øl i grillmarinaden.

- Bruger vi øllet som marinade, skal man være meget varsom med, hvor bittert det er. Hvis det begynder at koge, får det en bitter eftersmag, siger Carsten Berthelsen.

- Vil man bruge øl i sovser, skal det være det brune maltede øl, som ikke er særlig højt i humle - altså ikke særlig bittert. Det er en generel pegepind.

Sommelier Heine Egelund fortæller, at de fleste vine, man kunne have lyst til at drikke til grillmaden, også egner sig til marinaden.

- Jo kraftigere vinen er, jo bedre smag giver den til kødet, siger han.

Når man skal marinere sit kød til grillen - eksempelvis bøffer - foreslår Heine Egelund at lave en base af balsamico og neutral olie - eksempelvis vindruekerneolie.

Så kan man fylde op med alle de friske krydderurter, der skal give smag, samt salt og peber.

Derefter tilsættes det øl eller den vin, der skal agere smagsgiver i marinaden.

- For eksempel hvis man vil have pinot noir eller porter i, så hælder man omkring en halv til en hel deciliter i, siger Heine Egelund.

Derefter lægges bøfferne i marinaden, og så kan det hele pakkes lufttæt og stilles i køleskabet, så smagen rigtigt trækker ind i kødet.

Her kan det så ligge og hygge sig i timevis - gerne omkring otte timer.

- Tag det ud, en halv time før der skal grilles. Læg det på grillen og den marinade, der er tilbage i posen, kan så smøres stille og roligt ud, mens man griller, forklarer Heine Egelund.

Fakta: Vælg øl til marinaden

- Øl til grillmarinaden skal gerne være mørke.

- Er det lyst kød, der skal marineres, kan man dog sagtens bruge en lys pilsner.

- Gå uden om de bitre øl, da tilberedningen kan gøre øllet mere bittert.

Kilde: Carsten Berthelsen.

/ritzau fokus/

  • Grillede ribben og en fadøl
    Gå uden om de bitre øl til marinader og sovs. Hvis øllet kommer op at koge under tilberedningen, kommer det nemlig til at fremstå mere bittert. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland