Annonce
Bolig og livsstil

Brugte varer kan sendes retur til netbutikken

Som udgangspunkt kan man returnere et fjernsyn og få alle pengene tilbage, selv om man har pakket tv'et ud af emballagen. Foto: Free/Colourbox

Når du køber en vare på nettet, kan du fortryde dit køb, selv om du reelt har taget varen i brug. Men du kan ikke nødvendigvis få alle pengene tilbage.

Når du køber en trøje, et par sko eller en ny kaffemaskine på nettet, har du som udgangspunkt 14 dage til fortryde dit køb. Og det gælder også, selv om du har taget varen i brug.

Men det er ikke sikkert, at du kan få det fulde beløb tilbage for din vare. Det afhænger af, hvordan du har brugt den, forklarer jurist ved Forbrugerrådet Tænk Paula Brammann.

Som udgangspunkt må du pakke din vare ud af emballagen og undersøge den på samme måde, som du ville gøre, hvis du stod i en fysisk butik.

- Du må for eksempel gerne prøve det tøj, du har købt på nettet, men du må ikke gå rundt i det i tre dage eller have det på til en fest, hvis du vil have det fulde beløb retur, siger Paula Brammann.

På samme måde må du gerne pakke din kaffemaskine ud, men du må ikke brygge kaffe i den. Du må gerne folde sengetøjet ud, men ikke sove i det.

Gør du det alligevel, kan du stadig fortryde dit køb og sende varen tilbage til webbutikken.

Men hvis varen bærer præg af at have været brugt, kan du ikke forvente at få alle pengene tilbage, fordi varen har mistet værdi, fortæller souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Har du gået rundt i et par sko i to dage derhjemme for at mærke, om de er rare at gå i, og den erhvervsdrivende vurderer, at skoene er blevet udtrådte, så har du ret til at sende skoene retur, men du skal betale for værdiforringelsen, siger hun.

Det er sælgeren, der i første omgang fastslår, om varen er forringet, hvad den kan sælges for til andre, og dermed hvor mange penge, du kan få tilbage.

- Hvis det beløb er forholdsvist lille, skal man måske overveje, om det overhovedet kan betale sig at fortryde købet, siger Paula Brammann.

Er du uenig i sælgers vurdering af varen, skal du klage til sælgeren. Derefter kan du klage til Forbrugerklagenævnet, hvis varen har kostet over 1000 kroner.

Emballagen kan også i nogle tilfælde have betydning for, om du kan få det fulde beløb tilbage for en returneret vare.

Hvis emballagen i sig selv har en stor værdi, eller har betydning for om varen kan sælges igen, må du ikke ødelægge emballagen eller smide den væk, hvis du vil have alle pengene retur.

- En fin æske fra et Apple-produkt må for eksempel ikke være flået op, hvorimod du gerne må rive en gennemsigtig pose i stykker for at få en skjorte ud, siger Susanne Aamann.

Køber du kosmetik eller skønhedsprodukter på nettet, har du som udgangspunkt ikke ret til at prøve produkterne og senere hen fortryde.

Men hvis der ikke er fortrydelsesret på skønhedsprodukterne, skal butikken gøre tydeligt opmærksom på det.

Køber du varer, der er plomberede - for eksempel kosmetik eller computersoftware - kan du miste fortrydelsesretten, hvis du bryder forseglingen.

Fakta: Fortrydelsesret

- Hvis du fortryder et køb, er det vigtigt, at du giver sælgeren tydelig besked om, at du fortryder, inden fortrydelsesfristen udløber.

- Gør det skriftligt i en mail eller brug en standardformular.

- Du har ret til at få dine penge retur senest 14 dage efter, du sendte meddelelse til sælgeren om, at du ville fortryde købet.

Kilder: Paula Brammann, forbrug.dk.

/ritzau fokus/

  • Tv, fjernbetjening, fjernsyn
    Som udgangspunkt kan man returnere et fjernsyn og få alle pengene tilbage, selv om man har pakket tv'et ud af emballagen. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver