Annonce
Bolig og livsstil

Chokeret dansestjerne: Det har åbnet for mine følelser

Til Vild med dans-liveshowet sidste fredag dansede Claudia Rex og Freja Kirk en samba. Dansen fik en del ros fra dommerne, til trods for at parret havde en hård start på ugen og skulle ændre i koreografien. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Deltagelsen i årets "Vild med dans" har taget fusen på sangeren Freja Kirk, som har oplevet at hun er kommet i kontakt med sine følelser på en ny måde.

I forberedelsen til sidste fredags samba skete der noget for musikeren Freja Kirk. Da dansepartneren Claudia Rex ville løfte hende i koreografien, kunne hun mærke, at det var for grænseoverskridende.

- Det var, som om at der var en stopklods inde i mig. Det føltes bare helt forkert, og jeg var ret chokeret over, at jeg havde det sådan, fortæller Freja Kirk.

Freja Kirk står personligt midt i, at hun forsøger at definere sin kønsidentitet.

Efter det foreslåede løft holdt danseparret en lang pause og endte med at afslutte træningen før tid. Da de kom tilbage i dansestudiet dagen efter, havde Claudia Rex fjernet løftet fra koreografien.

- Det blev jo til en ret fin dans uden løftet. Men det var lidt underligt at øve hele den uge efter episoden, fortæller Freja Kirk.

Følelsen er ikke helt ukendt for den 34-årige musiker, som før har oplevet ubehag, når hun skulle gøre noget, der var meget feminint.

- Jeg føler mig ikke hjemme i den feminine rolle. Det er nok derfor, jeg reagerer, som jeg gør, fortæller hun.

- Når man som menneske har nogle følelser, så er det også vigtigt, at man reagerer på dem, understreger musikeren.

Selv om følelsen ikke er uvant for sangeren, er det nyt for hende, at hun reagerer sådan og står ved sine følelser.

Reaktionen tilskriver hun deltagelsen i "Vild med dans", da hun har oplevet, at nogle følelser er kommet frem gennem dansen.

- Det er lidt, som om at man strækker nogle ting og åbner kroppen og kommer ud i nogle yderstillinger, og så tror jeg, at det åbner op for nogle følelsesmæssige ting, siger hun.

Sangeren har flere gange snakket med dansepartneren Claudia Rex om, hvordan dansen påvirker hende.

I de samtaler har Claudia Rex fortalt hende, at dans bliver brugt som en terapiform mange steder, fordi det åbner kroppen på en måde, hvilket Freja Kirk godt kan genkende.

- Jeg er slet ikke vant til at åbne min krop på den måde. Jeg er ret lukket i mit kropssprog, så når jeg pludselig skal ud i hoften og strække det hele, så åbner det, og jeg får en masse følelser, siger hun.

Deltagelsen i "Vild med dans" har taget fusen på Freja Kirk, både fordi det har sat gang i nogle følelser, men også fordi hun har fået en kærlighed til dansen, som ikke var der før.

- Man bliver så glad af at danse, og jeg lærer helt vildt meget. Det er også ret fedt at lære noget nyt. Det er enormt stimulerende at lære og udvikle sig på denne her måde, siger hun.

I fredagens udsendelse skal parret danse stilarten street. En dans, som Freja Kirk glæder sig utroligt meget til, da hun føler sig langt mere tryg i street end i de klassiske standard- og latindanse.

- Jeg har set rigtig meget MTV i mine teenageår, og der danser de meget street og hiphop. Så det er mere kendt territorium. Men jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg kan danse det, selv om jeg godt kan lide det, siger hun.

"Vild med dans" kan ses fredag aften klokken 20 på TV 2.

Freja Kirk blev gift med skuespillerinden Sus Wilkins i Italien ugen før årets Vild med dans-premiere. Parret mødte hinanden på et tv-program og har været sammen siden 2013. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Vild med Dans sæson 18, program 5
    Til Vild med dans-liveshowet sidste fredag dansede Claudia Rex og Freja Kirk en samba. Dansen fik en del ros fra dommerne, til trods for at parret havde en hård start på ugen og skulle ændre i koreografien. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Vild Med Dans sæsonpremiere
    Freja Kirk blev gift med skuespillerinden Sus Wilkins i Italien ugen før årets Vild med dans-premiere. Parret mødte hinanden på et tv-program og har været sammen siden 2013. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes