Børn gør ikke altid, hvad man siger, men det, man gør. Bladrer du selv i en bog, øger det chancen for, at ungerne også deler samme interesse, siger eksperter.
Selv om danske skoleelever er gode til at læse på en skærm, så opøves de grundlæggende læsekompetencer på papir.
Det er blandt konklusionerne i den nyligt offentliggjorte internationale læseundersøgelse ePirls.
Bag rapportens danske bidrag står Jan Mejding og Katja Neubert fra Nationalt Center for Skoleforskning på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.
- Der kan være mange årsager til, at et barn har svært ved at læse. Og det skal først og fremmest afdækkes, hvad barnet har svært ved, siger Katja Neubert og fortsætter:
- Når det er nævnt, så er der også børn, som godt kan læse, men hvor forståelsen halter.
Og hvis øjnene glider let over ordene, men de ingen mening giver, mindsker det lysten til at åbne bogen igen.
Derfor foreslår Katja Neubert, at man kan lade sit barn læse et par sætninger, inden man stopper op og gennemgår det læste eller spørger ind til forståelsen undervejs.
- Det kan både øge ordforrådet, refleksionsevnen og forståelsen, pointerer hun.
Et andet afgørende parameter for at optimere læselysten er, om det er sjovt.
Læg ud med kortere historier ud fra barnets niveau. Hvis barnet ikke er motiveret, men kan finde en indgang til læsningen på en hjemmeside om sin yndlingsfodboldstjerne eller -interesse, så er det der, man begynder.
- Når man har fanget motivationen og interessen, kan man lige så stille inddrage bøger, forklarer Katja Neubert.
Her har forældrene en enorm indirekte effekt. Deres læselyst smitter nemlig af på poderne.
Sådan lyder det også fra organisationen Skole og Forældre, som har allieret sig med blandt andet bibliotekerne for at udvikle en national læsestrategi.
- Ser børnene, at de voksne sidder med en bog i stedet for hele tiden at have næsen ned i skærmen, så tager de bestik af det, siger landsformand Rasmus Edelberg.
- Men når det er sagt, kan vi se, at bogen som medie er presset af andre medier - nemlig de elektroniske, tilføjer han.
Han foreslår fælles læsestunder, hvor smartphones og andre skærme ligger langt væk.
Dediker tiden til det, og undgå et miskmask af andre aktiviteter som pligter, lektier, skærmtid til spil og sociale medier.
Brug heller ikke skærmen til selve læsningen. Der kan hele tiden tikke beskeder ind fra klassekammerater eller poppe notifikationer op fra de sociale medier.
- Skærme kan forstyrre hele tiden. Men det, bøgerne kan, er tid til fordybelse. Der er ro til at komme ind i en helt anden verden, udvikle fantasien og møde mennesker med andre karaktertræk.
- Det udvikler alt sammen barnets empati, viden og forståelse af verden, siger Rasmus Edelberg.
/ritzau fokus/
-
En tekst består af ord. Men forstår man ikke ordene, forstår man ikke teksten. Den udfordring ødelægger ungernes læselyst, så læs sammen, og oversæt de uforståelige ord, råder Katja Neubert fra Nationalt Center for Skoleforskning, DPU, Aarhus Universitet. (Arkivfoto) Foto: Steen Jacobsen/Ritzau Scanpix
