Annonce
Bolig og livsstil

Disse materialer holder dig varm i kulden

Hvis tøjet skal holde dig varm, skal det både holde på kropsvarmen, lede fugt og sved væk fra kroppen - og fastholde sin isolationsevne i det vejr, det skal bruges i. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tøjets varmeegenskaber og isolationsevne afhænger af materialet, og hvad det skal bruges til. To eksperter fortæller her, hvordan du bedst holder dig varm.

Stive fingre, følelsesløse tæer og læber, der bliver begyndende blå.

Der er intet værre end at fryse om vinteren.

Men faktisk er en overraskende faktor med til at holde dig varm.

- Hvis man skal koge det ned til én pointe, så er luft næsten den vigtigste faktor, siger Troels Matz, der er friluftsnørd, mangeårig hundeslædeguide og marketingskoordinator i Spejder Sport.

Eller sagt på en anden måde: din krop afgiver hele tiden varme. Og jo bedre du holder på den, jo bedre står du imod kulden.

Så vælg gerne lag på lag, og gå efter tøj, som ikke sidder alt for stramt, siger Charlotte Fischer, der er seniorkonsulent ved Teknologisk Institut med speciale i tekstil.

- Derudover skal man vide, at nogle materialer har bedre isoleringsevne end andre, siger hun.

Højdespringeren er uld, lyder svaret enstemmigt fra eksperterne.

Uld leder varmen, isolerer optimalt og varmer, selv om det bliver fugtigt af sved. Desuden har uldfibrene en krøllet struktur med mikroskopiske luftlommer, som netop holder på kropsvarmen.

Gå efter så høj en uldprocent som muligt. Mange produkter er iblandet andre materialer, men selve uldprocenten skal helst ikke under 50 procent.

- Til gengæld kan man sagtens gå efter en finere kvalitet såsom merinould, hvis man selv eller børnene synes, at det andet kradser, siger Charlotte Fischer.

Hvis du primært fryser, når du står stille eller venter på bussen, er dun også en mulighed.

- Med dunjakken kan du springe lag-på-lag-princippet over og bare smide jakken, når du kommer ind på kontoret. For dunjakken er så varm, at du kan nøjes med en skjorte under, siger Troels Matz.

Dun har nemlig også en høj isoleringsevne.

Til gengæld har det nogle udfordringer, når det ikke bruges i fjeldklima, men derimod i fugtigt, dansk vintervejr.

Dun mister nemlig sin isoleringsevne, når det bliver vådt.

- Dunfibrene vil simpelthen klaske sammen, så her kommer fibermaterialerne i spil som en tredje mulighed. Fiber er groft sagt en efterligning af dun, men forskellen er, at det varmer, selv om det er vådt, siger Troels Matz.

Tjek fiberproduktets isoleringsevne.

Dette vil typisk stå angivet inde i produktet.

- Bamsefor eller fibervat kan sagtens være tykt og se varmt ud - uden at være det, siger Charlotte Fischer.

Fibervat og fleece er nemlig en bred betegnelse.

Derfor vil der også være forskel på, hvor meget luft der er mellem fibrene - og dermed: hvor godt tøjet holder på varmen.

- Hvis det eksempelvis er en jakke, skibukser eller termobukser vil yderlaget også spille en rolle. Derfor tester man det i kombination, og det vil stå angivet som en samlet isolationsevne, siger Charlotte Fischer.

/ritzau fokus/

  • PLUS PFS Sådan gør du elcyklen klar til vinter
    Hvis tøjet skal holde dig varm, skal det både holde på kropsvarmen, lede fugt og sved væk fra kroppen - og fastholde sin isolationsevne i det vejr, det skal bruges i. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland