Annonce
Bolig og livsstil

Dna-prøve tvinger belgisk ekskonge til at erkende faderskab

Den tidligere kong Albert II har i årevis afvist at have en datter med en ekselskerinde. Nu indrømmer han.

Belgiens tidligere kong Albert II har mandag indrømmet, at han er far til en datter, der er et resultat af en affære, som han havde for et halvt århundrede siden.

Indrømmelsen kommer, efter at en dna-prøve, som han blev tvunget til at tage for knap et år siden, har vist sig at være positiv.

Den tidligere konge har indtil nu konsekvent nægtet at være far til kvinden, den belgiske kunstner Delphine Boël.

Men i en erklæring mandag erkender den 85-årige Albert, at han er hendes "biologiske far". Han forklarer samtidig, at han har besluttet at stoppe en "pinefuld" faderskabssag, som har stået på siden 2013.

Delphine Boël har de seneste to årtier hævdet, at Albert er hendes far. Hans afvisninger fik hende til sidst til at bringe sagen for en domstol.

Den mulighed havde hun dog ikke, før Albert abdicerede i 2013 og videregav tronen til kong Philippe. Som regent var Albert hævet over loven og kunne derfor ikke retsforfølges.

I maj 2019 indvilgede Albert i at tage en dna-test for at få striden afgjort en gang for alle. En domstol i Bruxelles forinden havde pålagt ham en bøde på 5000 euro for hver dag, han undslog sig.

Den nu 51-årige Delphine Boël har gennem årene fastholdt, at hendes adelige mor, Aybille de Selys Longchamps, havde en affære med Albert mellem 1966 og 1984.

Delphine voksede op med sin mor og dennes mand, Jacques Boël. Men hun fik ved en domstol medhold i, at han ikke er hendes "rigtige" far.

Albert overtog tronen i Belgien, efter at hans storebror, kong Baudouin, døde i 1993.

Selv om Albert i 1970'erne erkendte at have problemer i sit ægteskab med den senere dronning Paola, så indrømmede han aldrig at have fået et barn uden for ægteskabet.

Han har tre børn med Paola. Deriblandt den nuværende kong Philippe.

Marc Uyttendaele, der er advokat for Delphine Boël, siger til tv-stationen RTL, at den abdicerede konges indrømmelse er en "lettelse" for Boël. Hendes liv har været et langt mareridt som følge af "denne søgen efter identitet".

Trods Alberts indrømmelse er sagen om den "uægte" datter muligvis ikke slut.

Advokaten siger således også til RTL, at hans klient har ret til at arve efter Albert som ethvert andet af hans børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Stiller op i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes