Annonce
Bolig og livsstil

DR's dramachef stopper og tager ansatte med sig

Piv Bernth har arbejdet i DR i over tre årtier. Foto: /ritzau/Peter Hove Olesen

DR's dramachef, Piv Bernth, har opsagt sin stilling og vil prøve noget nyt, skriver DR.

DR's dramachef siden 2012, Piv Bernth, har valgt at stoppe i DR.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

DR skal nu på udkig efter en ny dramachef, og stillingen vil blive slået op i denne uge.

- Der er ingen tvivl om, at det er et tab for DR, at Piv Bernth har valgt at stoppe som dramachef. Men selv om jeg gerne havde set Piv Bernth fortsætte, så har jeg også forståelse for hendes ønske om at prøve noget nyt, siger DR's kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen, i pressemeddelelsen.

Piv Bernth siger farvel til DR i slutningen af november for i stedet at starte et nyt produktionsselskab.

Piv Bernth er dog ikke den eneste, der i denne omgang siger farvel til DR.

Også souschefen i DR Drama, Lars Hermann, har valgt at stoppe.

Ligeså har producenterne Dorthe Riis Lauridsen, Anders Toft Andersen og producent Karoline Leth opsagt deres stillinger - alle med henblik på i stedet at starte i det private produktionsselskab.

Producent Karoline Leth vil først fratræde sin stilling i DR ved udgangen af marts 2018.

Piv Bernth har i over 30 år haft DR som sin arbejdsplads.

- DR har været min hjemmebane i over 30 år, som freelanceinstruktør, producent og de seneste fem år som dramachef. Det har været en fantastisk lærerig og storslået epoke at være en del af.

- Tiden er nu rigtig til at lade nye kræfter komme til i DR, og jeg glæder mig til at tage nye udfordringer op, siger Piv Bernth.

I sin tid som dramachef på DR har hun stået bag dramaserier som "Forbrydelsen", "Borgen" og "Arvingerne".

Stillingen som dramachef i DR bliver slået op i denne uge, og her er klare forventninger til en kommende chef.

- Det bliver op til den nye dramachef at sikre en fortsat visionær videreudvikling af DR's internationalt anerkendte dramaafdeling, siger kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen.

Også stillingen som souschef i DR Drama vil blive slået op i denne uge.

Indtil den nye ledelse er på plads, vil nuværende administrationschef i DR Kultur, Lene Nordin, fungere som konstitueret souschef for DR Drama.

  • Piv Bernth fylder 60
    Piv Bernth har arbejdet i DR i over tre årtier. Foto: /ritzau/Peter Hove Olesen
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb