Annonce
Bolig og livsstil

Ferietrængende? Disse destinationer rykker på sig nu

Kør-selv-ferien lever i bedste velgående, og det tidligere Jugoslavien rummer mange gode destinationer i køreafstand - heriblandt Montenegro. (Modelfoto) Foto: Janusz Reclaw/Wikimedia Commons/Free

Det gamle sovjet og det tidligere Jugoslavien kan byde på gode sommerferiedestinationer, som forener afslapning med autenticitet, kultur og historie.

Der er ingen fare for, at de klassiske destinationer i Sydeuropa bliver forbigået af de danske turister.

Men der er alligevel en række nye destinationer, der begynder at tiltrække sig opmærksomhed.

- Det, der styrer, hvad der er populært og hitter, er først og fremmest tilgængelighed. Altså hvor kommer der flyrejser til nu, og hvor er skæringspunktet mellem pris og tilgængelighed, siger Steen Albrechtsen, som er pressechef hos Albatros.

Det er i øjeblikket destinationer som Usbekistan og Georgien, der så småt er begyndt at røre på sig, siger han.

- Det er begyndt at blive interessant. Det gælder også Kirgistan og Armenien, siger han.

Det sker altså et ryk, hvor de tidligere sovjetlande begynder at blive mere tilgængelige for den almindelige dansker.

En destination, der som sådan ikke er ny, men som oplever et opsving, er Japan. Det skyldes, at priserne er kommet ned i et mere tilgængeligt niveau, forklarer Steen Albrechtsen. I dag kan man komme til Japan for under 4000 kroner per person.

Kør-selv-ferien er også tilbage i bedste velgående, lyder meldingen fra Lars Thykier, som er administrerende direktør hos Danmarks Rejsebureau Forening.

Og en del af de nye kør-selv-destinationer ligger i det gamle Jugoslavien.

- Det er Kroatien, Montenegro og Nordmakedonien (tidligere Makedonien, red.). De lande kommer på banen, for de kan tilbyde varme, men de kan også tilbyde noget autentisk, siger Lars Thykier.

- Nordmakedonien har lige den udfordring, at de ikke rigtig har nogen strande, men de har nogle store søer, tilføjer Lars Thykier.

Derudover er de baltiske lande også ved at sætte deres aftryk på landkortet, fortæller han.

- Det er lande, der er inden for rækkevidde. Så man kan køre dertil, og man kan faktisk sejle. Der er for eksempel nogle gode forbindelser fra Sverige.

Man kan eksempelvis tage færgen fra Karlshamn i Sverige og sejle til Klaipeda i Litauen. Her kan man også have bilen med sig, så man kan opleve Baltikum fra sin egen bil. Der er også mulighed for at sejle fra Kiel til Klaipeda.

Et kontinent, der stadig er meget eksotisk for den almindelige dansker, er Sydamerika.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er masser af turister, der finder vej dertil. De kommer bare typisk fra nabolandene som eksempelvis USA.

Lars Thykier fremhæver Costa Rica som en destination, der har fået et godt udbud til turister, og som i høj grad fokuserer på økoturisme. Derudover er lande som Panama og Columbia også begyndt at dukke op på radaren.

Hos MyPlanet og MarcoPolo Rejser har de kun oversøiske rejsemål, og her er der også nogle nye under opsejling, fortæller marketing manager, hos MarcoPolo Rejser Anders Stoustrup, som er uddannet antropolog og tidligere rejseleder.

- Costa Rica er noget, der rykker på sig i øjeblikket. Og også Mexico, fortæller Anders Stoustrup.

- Flere har fået øjnene op for Zanzibar som et alternativ til Asien, tilføjer han.

/ritzau fokus/

  • Montegro
    Kør-selv-ferien lever i bedste velgående, og det tidligere Jugoslavien rummer mange gode destinationer i køreafstand - heriblandt Montenegro. (Modelfoto) Foto: Janusz Reclaw/Wikimedia Commons/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb