Annonce
Bolig og livsstil

Gåture mindsker risikoen for en lang række sygdomme

Stavgang har alle de samme fordele som almindelig gang. Det forbedrer stofskiftekonditionen, styrker knoglerne og forbedrer kredsløbet - når man går til. Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

En gåtur om dagen mindsker risikoen for blandt andet type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, fortæller professor Bente Klarlund Pedersen.

Der er mange gode grunde til at sætte det ene ben foran det andet. En daglig gåtur bringer os nemlig ikke blot fra a til b. Den gør også noget godt for vores helbred og for vores humør.

Det fortæller professor og leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Bente Klarlund Pedersen, som er aktuel med "Gå-bogen", der handler om de fysiske og mentale sundhedsgevinster ved gåture.

Og de kan ikke tælles på én hånd.

- Uanset hvilken måde man går på, så batter gang eksempelvis rigtig meget for stofskiftet. Gåture er rigtig godt for det farlige fedt omkring maven og giver nedsat risiko for type 2-diabetes, siger Bente Klarlund Pedersen.

Faktisk viser forskning, at daglige gåture nedsætter risikoen for type 2-diabetes med 50 procent.

Type 2-diabetes er ikke i sig selv en sygdom, man dør af, men diabetes kan medføre en lang række alvorlige følgesygdomme som blodpropper i hjerne og hjerte, nedsat syn og nyresygdom.

I sin bog henviser Bente Klarlund Pedersen også til et stort amerikansk studie, der viser, at en daglig gåtur på cirka en halv time reducerer den relative risiko for hjerte-kar-sygdomme med 30 procent. Og jo længere og hurtigere man går, desto mindre bliver risikoen.

En daglig gåtur er også med til at styrke vores muskler og balance, fortæller Jens Troelsen, der er leder for forskningsenheden Active Living ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

- Forskning har blandt andet vist, at hvis du er meget gående til hverdag, så er du mindre tilbøjelig til at falde i dit hjem, fordi du har en stærkere muskulatur og en bedre udviklet balance, siger han.

Ønsker man en bedre mental sundhed, er der også god grund til at komme ud over stepperne.

Friske gåture kan blandt andet forebygge stress og dæmpe angst, og forskning har også vist, at regelmæssige gåture mindsker depressionssymptomer hos personer med mild depression.

Ifølge Bente Klarlund Pedersen er fordelen ved at gå, at det er tilgængeligt for de fleste.

- Der er rigtig mange mennesker, der ikke føler sig hjemme i en idrætsklub eller et fitnesscenter, og derfor synes jeg, det er vigtigt at fortælle, at der er rigtig meget sundhed at hente ved at gå, siger hun.

Udfordringen er, at en gåtur typisk er mere tidskrævende end andre motionsformer.

- I forhold til at løbe skal man eksempelvis bruge dobbelt så meget tid på at opnå den samme forbrænding af kalorier ved en gåtur, siger Bente Klarlund Pedersen.

Til gengæld kræver en gåtur typisk ikke, at man bruger tid på at klæde om og gå i bad bagefter.

Fakta: Få flere skridt ind i hverdagen

- Brug gang som transportmiddel. Væn dig til at gå ned til bageren eller børnehaven i stedet for at køre.

- Gå hen til din kollega i stedet for at sende en mail, og gå, mens du holder møder.

- Gå den samme tur på samme tidspunkt hver dag. Så bliver det hurtigere en vane.

- Find en gåmakker.

- Se gåturen som et mikroeventyr, hvor du kan se og opleve nye ting.

- Husk, at de fleste kommer hjem fra en gåtur i bedre humør, end da de tog afsted.

Kilder: Jens Troelsen, Bente Klarlund Pedersen.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS Gåture mindsker risikoen for sygdomme
    Stavgang har alle de samme fordele som almindelig gang. Det forbedrer stofskiftekonditionen, styrker knoglerne og forbedrer kredsløbet - når man går til. Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland