Annonce
Bolig og livsstil

Giv dine børn en sikker skiferie

Sørg for, at børnenes sikkerhedsudstyr er i rigtig størrelse, og at bindinger er indstillet korrekt, samt at støvlerne sidder korrekt i ski og på fødderne. Foto: Free/Michael Barrett Boesen/colourbox

Foruden sikkerhedsudstyr har børn brug for undervisning og viden om god adfærd på bjerget, når de står på ski.

Skiferiesæsonen er i gang, og mange familier tager de kommende måneder nord- eller sydpå for at få nogle gode vinteroplevelser.

Men en god skiferie kan få en brat ende, hvis ens barn kommer til skade på ski eller snowboard. Heldigvis er der en række forholdsregler, man kan tage for at mindske risikoen for ulykker og skader.

Kenneth Bøggild er administrerende direktør i Danmarks Skiforbund og peger på tre væsentlige ting, der gør skiløb mere sikkert for dit barn.

Nemlig undervisning, sikkerhedsudstyr og kendskab til færdselsreglerne på bjerget.

- Det er vigtigt, at børn får mulighed for at dygtiggøre sig på en skiskole. Det er fint at sende dem afsted i tre til fire dage, da det bringer sikkerheden op, når de får teknikken lært, og samtidig får de mere ud af deres skiløb, siger Kenneth Bøggild.

Han ser ofte, at forældre de første par sæsoner selv prøver at lære børnene at stå på ski, og så måske sender dem på skiskole et par gange. Men det er ikke helt nok. De skal gerne afsted på skole mange gange.

- For lidt undervisning er skidt, fordi de udvikler en hjemmelavet skiteknik, som ikke udløser deres fulde potentiale og dermed heller ikke øger sikkerheden, siger Kenneth Bøggild.

Man kan nemlig se en direkte sammenhæng mellem skiskader og en skiløbers manglende kompetencer og ringe kendskab til god adfærd på bjerget.

Derfor peger Kenneth Bøggild også på vigtigheden af at kende til færdselsreglerne på skibakken.

Det samme gør generalsekretær i Børneulykkesfonden Henriette Madsen.

- Opmærksom og fornuftig adfærd på pisten kan forhindre mange skiulykker. Og børnene ved allerede, hvordan man opfører sig på vejene i trafikken, så et godt råd er at forklare dem om færdselsreglerne på pisten, siger Henriette Madsen.

Og man skal huske at tale om reglerne på hver skiferie, for de unge skiløbere kan næppe huske reglerne fra året før.

Endelig skal der være styr på sikkerhedsudstyret.

- Der er et minimum af sikkerhedsudstyr, der skal være på plads, og det er hjelm og rygskjold. Børn har bare ikke altid hovedet med sig, og de støder sammen med andre og kører ind i ting. Så selvfølgelig skal de have hjelm på, og så er et rygskjold også en god investering, siger Kenneth Bøggild fra Danmarks Skiforbund.

Fakta: De vigtigste færdselsregler på bjerget

- Vis hensyn til andre, og udsæt dem ikke for fare.

- Fart og adfærd skal tilpasses ens kompetenceniveau.

- Når man overhaler, skal den langsommere skiløber have plads til sine sving. Kør ikke for tæt på.

- Inden man starter, skal man orientere sig både op- og nedad bjerget.

- Ved standsning skal man placere sig i udkanten af pisten.

- Skal man gå op- eller ned ad pisten, så gør det i kanten.

- Følg altid skiltning og vejledning på bjerget.

- Ved ulykker er man forpligtet til at yde hjælp.

Kilde: Danmarks Skiforbund.

/ritzau fokus/

  • Ski skiferie rejse ferie barn sne Sverige
    Sørg for, at børnenes sikkerhedsudstyr er i rigtig størrelse, og at bindinger er indstillet korrekt, samt at støvlerne sidder korrekt i ski og på fødderne. Foto: Free/Michael Barrett Boesen/colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland