Annonce
Bolig og livsstil

Gør-det-selv: Fiks boligen inden efteråret

At slibe og male vinduer eller give dem nyt kit er godt at gøre om sommeren. Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix

Gennemgå hele hytten, så man sikrer sig, at boligen kan stå stand mod efterårets regn og rusk.

Sommeren er et godt tidspunkt til at få gennemgået boligen og tjekket, om den er klar til efterårets regn og rusk.

Ved at bruge et par timer og investere lidt i vedligeholdelse kan man spare meget i det lange løb, vurderer Jakob Brandt, der er vicedirektør for SMVdanmark - Det nye Håndværksråd.

- Man kan bruge en eftermiddag på at gå rundt og få kradset lidt i malingen rundt om huset og se, om der er noget, der er ved at skalle af, og så få det sat i stand.

- Det er meget billigere at få boligen vedligeholdt, end det er at reparere på følgeskader som svamp og råd, hvis fugten først kommer ind i træ- eller murværket, siger Jakob Brandt.

Mens man er i gang med at tjekke boligen udefra, bør man også gå hele det udendørs træværk efter og få skrabet det ned, der trænger, og malet igen, tilføjer bygge- og boligkøbsrådgiver Ole Vedsted-Jakobsen fra Boligejernes Videncenter, Bolius.

- Det er meget nemmere at gøre om sommeren, for der er mindre risiko for regnvejr.

- Der er bare det forhold, at man ikke skal male i direkte sol, men følge skyggen rundt, tilføjer Ole Vedsted-Jakobsen.

Inden man maler boligen, skal man få fikset revner, sprækker og frostsprængninger, som er en direkte dør ind til fugt i konstruktionerne.

Derudover skal man også få tjekket, at døre og vinduer slutter tæt til, og at der ikke er skæve, løse eller revnede tagsten, som ellers kan forårsage, at der kan komme vand, vind og fygesne ind.

- Man skal også have efterset og renset tagrender, riste og afløb inden efteråret og vinteren og få ordnet alt udendørs arbejde som at få tjekket taget og skiftet vindskederne, tilføjer Jakob Brandt.

Der er dog nogle ting, man som privatperson slet ikke må give sig i kast med - det gælder især vvs- og elinstallationer. Men også andre boligprojekter skal man lige overveje en ekstra gang at lave selv, hvis ikke man har det rigtige håndelag, siger Jakob Brandt.

- Sådan noget som at lægge en terrasse er ikke så simpelt, som det lyder. Er man ikke helt skarp med at lægge træ eller fliser, sand og grus korrekt, så der kommer et lille hæld væk fra huset, kan man risikere, at al regnen glider ind i soklen og fundamentet.

- Sker det, så får man gevaldige problemer med skimmel og fugt. Selv om man tænker, "det kan jeg godt selv lave", så skal man vide, hvad man gør, påpeger Jakob Brandt.

Fakta: Opgaver inden efteråret

- Beskær buske og træer.

- Klip hækken.

- Skal vægge males indenfor, er sommeren også et godt tidspunkt i forhold til udluftning og fugt.

Kilde: Bolius.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS Gør-det-selv: Fiks boligen inden efteråret
    At slibe og male vinduer eller give dem nyt kit er godt at gøre om sommeren. Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Stiller op i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes