Annonce
Bolig og livsstil

Gør familiemåltidet til en vane og få sundere børn

Prøv at involvere børnene i madlavningen, og lad dem gerne få deres egen maddag, når de bliver ældre. Foto: Colourbox/Free

Prioriter det daglige familiemåltid, og brug anledning til at introducerer børnene for et væld af sunde smage.

Den ene kommer sent hjem fra arbejde og er på vej ind ad døren, mens den anden er på vej ud ad døren til fodboldtræning.

Det er ikke altid, at fællesmiddage i familiens skød kan lade sig gøre. Men der er god grund til at prioritere dem højt. Særligt for børnenes skyld.

Teenagere og unge spiser nemlig sundere, når de spiser sammen med familien. Det viser et canadisk studie fra University of Guelph.

- Vores studie viser, at familiemiddage er en god måde at forbedre kosten for hele familien, uanset hvor godt familien ellers fungerer sammen. At tilberede og nyde måltidet sammen kan også knytte familien tættere sammen, siger hovedforfatter Kathryn Walton.

Når familiemedlemmer deltager i madlavningen, er de også mere tilbøjelige til at spise maden, siger hun.

Annemarie Olsen er lektor på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og beskæftiger sig særligt med fødevarevalg og børns smagspræferencer.

Hun fortæller, at en vigtig del af at få børnene til at gå på opdagelse i sunde madvarer - også som voksne - er ved at præsentere dem for et væld af forskellige sunde smage som børn.

-Og hun fremhæver vigtigheden i, at man eksponerer børnene for madvarerne igen og igen.

- Langt de fleste forældre eksponerer kun deres børn for en ny madvare et par gange, før de antager, at det kan barnet ikke lide. Men det er centralt, at man bliver ved og ikke giver for hurtigt op, fortæller Annemarie Olsen, som også er en af forfatterne til "Madmodige børn".

På den måde kan man give børnene med hjemmefra, at de sunde madvarer er en tryg kategori, hvor man sagtens kan prøve nye smage af.

Sådan har mange børn det allerede med kategorien slik, hvor de rask væk prøver forskellige ting af. Ved familiemåltiderne kan man udvide børnenes horisont inden for det sunde felt.

For at fastholde børn og voksne i at middagen er et fælles holdepunkt, hvor man også lige kan få vendt dagens begivenheder, er det vigtigt at etablere det som en vane, fortæller Annemarie Olsen.

- En måde at indføre det som en vane kan være at sige, at vi altid spiser familiemiddag på samme tidspunkt, siger hun.

Har man mindre børn kan det være klokken 17.30, og har man større børn, er det måske klokken 18.30, foreslår hun.

Det er også vigtigt at huske på, at det gode, sunde familiemåltid ikke behøver at være en meget krævende begivenhed.

For hvis børnene mærker, at måltidet stresser forældrene, så kan det overskygge den gode oplevelse, bemærker Annemarie Olsen.

- Det skal være en positiv oplevelse, for det er også med til at forstærke, at det er noget, man har lyst til at gøre igen og igen.

De bemærker også i det canadiske studie, at det ikke handler om at gøre det mere avanceret, end det behøver:

- For at opnå de mange fordele ved familiemiddage behøver måltidet ikke at være en stor langstrakt affære. Selv hvis det er noget, man hiver ud af fryseren og serverer med en salat direkte fra posen, så har man et hæderligt, næringsrigt måltid, siger professor Jess Haines, som er en af forfatterne bag studiet.

/ritzau fokus/

  • Familiemiddag
    Prøv at involvere børnene i madlavningen, og lad dem gerne få deres egen maddag, når de bliver ældre. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer