Annonce
Bolig og livsstil

Guide: Vælg den rigtige ledningsfri støvsuger

Både Electrolux, Hoover, Miele, Nilfisk og OBH laver støvsugere i en ledningsfri version. Men britiske Dyson sidder fortsat tungt på markedet og deres modeller ligger både på første, anden- og tredjepladsen over de mest solgte herhjemme. (Arkivfoto) Foto: Jeff Chiu/Ritzau Scanpix

De håndholdte og ledningsfri støvsugere er blevet rasende populære blandt danskerne. Men det er ikke alle opgaver, de løser lige godt.

Nogle er trætte af at skvatte i ledningen, andre gider ikke have støvsugeren slæbende efter sig - eller til at stå fremme.

Derfor laver næsten alle store støvsugerproducenter i dag en håndholdt og ledningsfri version, som fylder mindre og let kan kiles ind i skabet.

- Det er virkelig et marked, der vinder frem. Og siden vores første test i 2017 kan vi se, at der kun kommer flere produkter, siger Hanne Damsted Vilsbøll, der er afdelingschef og testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk.

Det afspejler sig også i danskernes interesse.

Alene fra sidste år er interessen for de ledningsfri støvsugere tredoblet. Det viser data fra Pricerunner.

- Der er sket et skifte i markedet, hvor mange forbrugere hellere vil have den lille ledningsfri støvsuger end den klassiske, konstaterer markedsanalytiker Martin Andersen.

Overvej først, hvorfor du gerne vil skifte.

For prisspændet går fra godt 1000 og op til 6000 kroner.

- Så generelt ligger prisniveauet et pænt stykke over de almindelige støvsugere, konstaterer Hanne Damsted Vilsbøll.

Samtidig har flere af de ledningsfri støvsugere en mindre sugeevne og sværere ved at komme omkring hjørner, kanter og paneler, viser test fra Forbrugerrådet Tænk.

- Derfor vil jeg primært anbefale dem til mindre arealer og pletrengøring, hvis der lige skal snuppes nogle hundehår eller krummer, siger hun.

Et andet springende punkt er batteriet, viser testen fra Forbrugerrådet Tænk.

Modellen med længst batterilevetid kunne støvsuge op til 34 minutter i streg, mens nogle modeller kun kunne støvsuge i otte minutter på en opladning.

- Så hvis man skal gøre rent i et helt hus, kan det blive nødvendigt at oplade flere gange undervejs, konstaterer Hanne Damsted Vilsbøll.

Så overvej, om maskinkraft og batterilevetid matcher din bolig.

Det vil også være en god ide at prøve at holde den i hånden.

De svinger nemlig i vægt, og nogle af dem vejer adskillige kilo. Samtidig har nogle af dem en startknap, som skal trykkes ned i al den tid, du støvsuger.

- Begge dele kan godt være lidt hårdt. Så mærk efter, hvordan modellen føles for dig, råder Hanne Damsted Vilsbøll.

Når du først har besluttet dig, kan det betale sig at tilbudsjage.

I snit kan du spare cirka 30 procent ved at købe samme maskine i den billigste frem for den dyreste butik.

Og det skyldes, at støvsugere generelt er et meget konkurrencepræget marked, hvor der er mange butikker og producenter om buddet.

Derfor bliver priserne presset ned - selv på ledningsfri støvsugere, som er en ny produkttype på et ellers etableret marked, forklarer Martin Andersen.

- Og da de ledningsfri støvsugere i forvejen er en relativt dyr vare, vil en besparelse på 30 procent være op mod tusind kroner, siger han.

/ritzau fokus/

  • Black Friday Shopping
    Både Electrolux, Hoover, Miele, Nilfisk og OBH laver støvsugere i en ledningsfri version. Men britiske Dyson sidder fortsat tungt på markedet og deres modeller ligger både på første, anden- og tredjepladsen over de mest solgte herhjemme. (Arkivfoto) Foto: Jeff Chiu/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes