Annonce
Bolig og livsstil

Haverådgivernes tip: Haven behøver ikke at koste noget

Vil du spare penge, så prøve at slibe bladene på rosensaksen, når de bliver sløve - i stedet for at købe en ny, råder Jesper Corfitzen. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Planter, blomster, jord og udstyr kan let løbe op, men med lidt flid og tålmodighed behøver haven ikke at være en udgift.

Sommertid er havetid - men de lange dage i havestolen kan også være en konstant påmindelse om, at udsigten er en anelse trist og kedelig.

Hvis sommerferien samtidig har slået bunden ud af budgettet, kan du heldigvis snildt bygge eller bytte dig til det meste.

Her får du haverådgivernes bedste råd til en spændende have, der ikke koster en rød reje.

- Det er meget oppe i tiden at genbruge og bytte, fortæller Anja Barfod, som er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

- Der er masser af byttegrupper på Facebook, og vi har også grupper i Haveselskabets regi, der laver plantebyttedage. Det er en god måde at få introduceret nogle nye planter i haven, siger hun.

Så hvis du er ved at have margueritter nok, kan du overveje at bytte med naboen eller en, der søger netop din plante på Facebook.

Gartner og landskabsarkitekt Jesper Corfitzen fra Bolius råder til, at du forhører dig om, hvorvidt folk har problemer med dræbersnegle, før du overtager deres planter.

- I så fald skal planterne tjekkes grundigt efter for æg. Vend bunden i vejret på planten, og tjek, om der sidder noget, der kunne være snegleæg, siger han og tilføjer:

- Man skal heller ikke forære eller overtage syge planter.

Skal dine planter have et stativ at klatre op ad eller et flot espalier, kan du overveje at bygge noget ud af det, du allerede har eller kan skaffe gratis.

- Det er superdyrt at købe et espalier eller plantestativ, men du kan lave det selv af bøjelige grene som pil eller hassel, foreslår Anja Barfod.

Du kan også bruge gamle rionet eller armeringsjern, som du laver til firkanter og stabler. Gamle cykelhjul kan bygges sammen til en rundbue, som planterne kan sno sig hen over, og gamle spande og murerbaljer kan blive til små havebassiner.

Kommer du til at mangle jord i din have, kan det blive rigtig dyrt at købe i sækkevis. Omvendt er der andre, der bare gerne vil af med deres jord, hvis de eksempelvis lige har udgravet til en kælder.

Og det skal du endelig bare benytte dig af.

- Man skal selvfølgelig lige sikre sig, at jorden ikke er fyldt med alt muligt. For eksempel kan jord fra nybyggede grunde indeholde en frygtelig masse ukrudtsfrø, siger Anja Barfod.

Det kan du tale om med dem, du aftager jorden fra.

- Men der vil altid være en risiko for at få nogle ukrudtsfrø med, når man overtager jord. Det gælder også på genbrugspladsen, siger hun.

/ritzau fokus/

  • Havearbejde
    Vil du spare penge, så prøve at slibe bladene på rosensaksen, når de bliver sløve - i stedet for at købe en ny, råder Jesper Corfitzen. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland