Annonce
Bolig og livsstil

Her skal du slå til for at få de billigste flybilletter

Brug mere end én søgeportal, tjek prisen hos flyselskabet, og tjek prisen på eksempelvis den norske eller svenske version af prisportalen, lyder tre råd fra Martin Salamon fra Forbrugerrådet Tænk. (Modelfoto) Foto: Free

For at få fingre i de billigste flybilletter er det vigtigt, hvornår du slår til, og at du ikke stoler blindt på én søgeportal.

Når der skal planlægges ferie, er det sjovest at bruge de hårdt tjente kroner på mad og oplevelser på destinationen frem for at betale overpris for flybilletterne.

Men hvornår skal man slå til for at få de billigste billetter? Det har søgeportalen Momondo foretaget en analyse af.

Statistikken viser, at man i gennemsnit skal være ude 44 dage før afrejse for at få de billigste billetter inden for Europa. Er det en længere tur uden for Europa, skal man i gennemsnit slå til 99 dage før afrejse.

Martin Salamon er cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk, og han fortæller, at det som udgangspunkt er en god idé at benytte sig af prisportaler til at finde de billigste flybilletter.

Der er dog nogle tip, der kan hjælpe til at sikre, at man ikke bliver snydt i processen.

- Uanset hvilken prisportal, man bruger, kan man altid med fordel lige tjekke en anden prisportal for at se, om det fås bedre, råder Martin Salamon.

Forbrugerrådet Tænk har lavet en test af 14 danske flyrejseportaler. Ud af dem anbefaler Forbrugerrådet Tænk søgeportalen Momondo, som løber med titlen "bedst i test", samt portalen Travelmarket.

I bunden af testen finder man til gengæld Google Flights.

Når man har fundet de flybilletter, man ønsker at købe, er det altid en god idé at tjekke, hvad selv samme billet koster, hvis man køber den direkte hos flyselskabet, lyder rådet fra Martin Salamon.

- Nogle gange kan du få det billigere. Eller det kan være lettere at lave ændringer, når du har lavet aftalen direkte med flyselskabet. Der er nogle billetbureauer, der tager penge for at hjælpe dig, hvis du vil lave ændringer, siger han og tilføjer:

- Så hvis det koster nogenlunde det samme, kan det nogle gange være en fordel at købe det direkte hos flyselskabet.

Skal man booke en lang og kompliceret rejse, kan der dog være fordele ved at booke billetterne gennem et rejsebureau. Dermed kan de stå til rådighed til at hjælpe, hvis der opstår problemer, bemærker Martin Salamon.

Men en prisportal er heller ikke bare en prisportal. Ofte har prisportalerne nemlig søstersider i andre lande, og det kan være en idé at blive bekendt med dem.

- Vi har opdaget, at det for nogle af de her prisportaler gælder, at hvis man søger på den norske version af siden, så sparer man faktisk nogle penge. Det tjek kan man lige lave, afslører Martin Salamon.

- Vi har også set, at hvis man går gennem deres engelske eller franske version, så er de samme rejser på den samme portal dyrere end på den danske. Så der må være en tilpasning efter de lokale markeder, og hvordan konkurrencen er, siger han.

Når man bruger prisportalerne er det også vigtigt at være opmærksom på, hvordan søgeresultaterne bliver vist. For nogle gange har de øverste resultater et lille mærke med "annonceret" eller "vi anbefaler".

- Man skal lige være opmærksom på, om det link, man trykker på, er det bedste og billigste resultat, eller om det er en annonceret rejse, siger Martin Salamon.

Vær også opmærksom på, om prisportalen dækker hele markedet, eller du kun bliver præsenteret for de billigste resultater inden for en bid af markedet.

Det sidste sted, man skal være opmærksom, er ved selve bookingen, fortæller Martin Salamon.

- I bookingfasen kan rejsesælgeren forsøge at presse en til alle mulige tilkøb. Det kan eksempelvis være en rejseforsikring, selv om langt de fleste danskere allerede har en rejseforsikring indbygget i deres indboforsikring, siger han og tilføjer:

- Så man skal lige tage den med ro i købssituationen, hvor der kan komme masser af tilbud op.

/ritzau fokus/

  • flybilletter, lufthavn, flyrejser, flyve, billetter, forbruger,
    Brug mere end én søgeportal, tjek prisen hos flyselskabet, og tjek prisen på eksempelvis den norske eller svenske version af prisportalen, lyder tre råd fra Martin Salamon fra Forbrugerrådet Tænk. (Modelfoto) Foto: Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?