Annonce
Bolig og livsstil

Hvem får dine data? Apple introducerer login-funktion

På Apples Wordwide Developer Conference blev det annonceret, at app-udviklere i fremtiden skal implementere en mulighed for at logge ind med Apple, hvis de tilbyder det for andre parter. (Arkivfoto) Foto: Mason Trinca/Reuters

Apple vil tilbyde en login-funktion på linje med Facebook og Google. Og det kan være en fordel for dit privatliv, mener digital sikkerhedsekspert.

Når du gerne vil lukkes ind i en ny app, kræver det ofte en profil at få adgang.

Og hvis du er ved at drukne i forskellige brugernavne og passwords, er det fristende at bruge knappen til at logge ind med en Facebook- eller Google-profil.

Snart kan du forvente at se en knap mere. Apple vil nemlig også tilbyde et login-alternativ, som ifølge virksomheden selv skal være med mere fokus på anonymitet og privatliv.

- Apple vil tilbyde en mulighed, hvor du selv vælger, hvor meget information du vil videregive til andre end Apple, fortæller Jens Hummelmose, som er udviklingschef og skribent hos tech-mediet recordere.dk.

- Men den sikkerhed får du så kun i Apples univers, så du bliver bibeholdt der, siger han.

Apple har præsenteret login-funktionen på en konference, og her var der ikke noget, der indikerede, at Apples login-funktion vil fungere andre steder end hos Apple selv.

Login-funktionen er knyttet til dine devices - og kan altså ikke bruges, hvis du pludselig vil logge ind fra en Android-enhed.

Som en del af Apples funktion kan du selv vælge, om app-udvikleren skal kunne se din mail.

Hvis du vælger, at den skal skjules, så autogenereres en ny og tilfældig - men rigtig og verificeret - mail til formålet. Og du får videresendt mails derfra, skriver teknologimediet TechCrunch.

Du kan altså nøjes med at dele det navn, der er knyttet til dit Apple-id, samt en "unique stable identifier".

Og dermed adskiller Apples login-funktion sig i stor stil fra varianterne fra Facebook og Google.

Her er forretningsmodellen nemlig bygget på at have så mange data om dig som muligt.

Og det betyder, at en digital sikkerhedsekspert som Berit Skjernaa, som er seniorsecurity and privacy specialist hos Alexandra Instituttet og bestyrelsesmedlem hos My Global Data, vil være mere tryg ved at bruge Apples login-funktion.

- Jeg vil altid gå ind og se på forretningsmodellen. Og Apple er ikke bygget op om at tjene penge på folks private data, siger Berit Skjernaa og tilføjer:

- Jeg bruger ikke selv login med Facebook eller Google, fordi de så får endnu mere information, end de allerede gør, om min færden på internettet. Det er nemt og bekvemt, men det er også et tillidsspørgsmål.

Selv om du har indstillet dit Apple-login, så der kun deles et minimum af informationer med tredjeparter, så skal du huske, at det ikke nødvendigvis ender der.

- De informationer og data, de ikke kunne få fra Apple, kan de jo bare spørge dig om, når du bruger appen. Der er folk i dag stadig pænt ukritiske over for, hvilken information de kaster om sig, siger Jens Hummelmose og fortsætter:

- Så jeg køber præmissen om, at så få data kommer fra dig i den initiale kontakt, fordi Apple ikke deler dem. Men jeg tror stadig, at dem på den anden side vil grave for at få mere information.

/ritzau fokus/

På Apples Wordwide Developer Conference blev det annonceret, at app-udviklere i fremtiden skal implementere en mulighed for at logge ind med Apple, hvis de tilbyder det for andre parter. (Arkivfoto) Foto: Brittany Hosea-Small/Ritzau Scanpix
  • FILE PHOTO: Apple CEO Tim Cook speaks during Apple''s annual Worldwide Developers Conference in San Jose
    På Apples Wordwide Developer Conference blev det annonceret, at app-udviklere i fremtiden skal implementere en mulighed for at logge ind med Apple, hvis de tilbyder det for andre parter. (Arkivfoto) Foto: Mason Trinca/Reuters
  • US-IT-APPLE-NEWS-FEED
    På Apples Wordwide Developer Conference blev det annonceret, at app-udviklere i fremtiden skal implementere en mulighed for at logge ind med Apple, hvis de tilbyder det for andre parter. (Arkivfoto) Foto: Brittany Hosea-Small/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes