Annonce
Bolig og livsstil

Jokeren med i Vild med dans: En diagnose har ændret mit liv

Jokeren har fået en adhd-diagnose. Foto: /ritzau/Kragh Katrine Marie

Den berømte rapper har lagt sit liv om og håber, at han kan vise en anden side af sig selv i "Vild med dans".

Når en række danske kendisser til efteråret skal lære jive, rumba og vals for åben skærm i "Vild med dans", er rapperen Jokeren med det borgerlige navn Jesper Dahl en af deltagerne.

Ud over sit musikalske virke er han også kendt for sit forfatterskab og fra enkelte film, men han har også haft en plads i medierne tidligere på grund af sit alkohol- og narkomisbrug.

Nu har en diagnose været med til at ændre hans liv, og det betyder, at rapperen er klar til nye udfordringer.

- Baggrunden for, at jeg har sagt ja til at være med i "Vild med dans" er, at jeg har lagt min livsstil om. Jeg har fået en adhd-diagnose, og det har betydet, at jeg pludselig forstår, hvorfor jeg har haft brug for at fylde mig med så mange rock'n'roll tilsætningsstoffer gennem livet.

- Nu er jeg korrekt medicineret, så mit liv ser helt anderledes ud. Det føles lidt som et mirakel. Men det er lidt ærgerligt, at jeg først skulle finde ud af det nu, for jeg forstår mit liv meget bedre, alt fra min skolegang til mit voksenliv giver mening for mig, siger han.

Det er langt fra første gang, han er blevet spurgt, om han ville være med i programmet, men først nu synes han, at tiden er rigtig.

- De har spurgt mig ti år i træk, og jeg har altid sagt nej, fordi det ikke var der, jeg var i mit liv, men nu glæder jeg mig.

- Jeg er flyttet til Frederiksberg med min kæreste og min datter og lever et voksenliv, og det er mine forældres yndlingsudsendelse, så jeg tænkte, det ville være sjovt, siger Jokeren.

Den 44-årige rapper har ikke den store danseerfaring at trække på, men alligevel er han ikke nervøs for at stille op i konkurrencen. Han ser det som en mulighed for at vise, at han for alvor er blevet voksen.

- Jeg vil gerne vise Danmark, hvordan jeg lever mit liv nu. Hvis man kun hører om mig fra sladderbladene, så ligner det jo en katastrofe, hvilket jeg nu aldrig synes, det har været. Men det ville være rart at se Danmark i øjnene og vise, hvordan jeg er nu, siger han.

- Folk tror måske bare, at jeg har været god til at feste, og det ærgrer mig lidt, for jeg kan jo rent faktisk noget som kunstner, og jeg har også noget på hjerte, siger rapperen.

Også Iben Hjejle og kokken Dak Laddaporn skal dyste i "Vild med dans".

  • Rapperen Jokeren som maleren Jesper Dahl.
    Jokeren har fået en adhd-diagnose. Foto: /ritzau/Kragh Katrine Marie
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb