Annonce
Bolig og livsstil

Julie Zangenberg planlægger hjertebarn

Skuespillerinden Julie Zangenberg har forrygende travlt, men planlægger ved siden af sine mange job et nyt velgørenhedsarrangement, som hun beskriver som sit hjertebarn. Foto: free/J¯RGENSEN JAKOB

Skuespillerinden arbejder intenst på sit hjertebarn - velgørenhedsfonden "Rich Without Money", som hun har med ekskæresten Nicklas Bendtner.

Det er ikke solbadning eller isspisning, den står på i pauserne for Julie Zangenberg. I øjeblikket befinder skuespillerinden sig i det græske øhav, hvor hun er i gang med optagelserne til en helt ny arbejdsudfordring som vært på et indtil videre hemmeligt TV3-program.

Samtidig er hun nemlig i fuld sving med forberedelserne til næste års store velgørenhedsarrangement i sin "Rich Without Money Foundation". En fond, som Zangenberg i 2013 stiftede med ekskæresten, fodboldspilleren Nicklas Bendtner, til fordel for børnevelgørenhed. Zangenberg er bestyrelsesformand, og for hende er projektet et "hjertebarn". Det fortæller hun på sin blog vivalavie.dk:

- I øjeblikket er vi ved at forberede næste års bal og fodboldstævne. Location, programmer, sponsorer, samarbejdspartnere, invitationer og alt muligt andet skal forberedes, så det er også en af tingene, som jeg sidder her i Grækenland og arbejder på mellem optagelserne, skriver den travle 25-årige skuespillerinde og fortsætter:

- Det kræver en del at drive en fond. Events i den skala, som fonden gerne vil holde dem i, kræver næsten et års forarbejde. Alt sammen ting, jeg nyder, men som selvfølgelig tager en del af min tid.

Zangenberg har ud over arbejdet med sin fond og den nye værtstjans forrygende travlt med nye skuespillerroller, kurser og mere velgørenhed som deltager i programmet "Hvem vil være millionær - i den gode sags tjeneste."

I foråret afholdt Zangenberg og Bendtner et stort bal, der rejste 150.000 kroner til Ønskefonden Danmark og havde deltagelse af blandt andet sangveninden Medina og Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Zangenberg og Bendtner brød med hinanden i august efter tre år som par.

Newspaq

  • Skuespillerinden Julie Zangenberg har forrygende travlt, men planlægger ved siden af sine mange job et nyt velgørenhedsarrangement, som hun beskriver som sit hjertebarn. Foto: free/J¯RGENSEN JAKOB
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen