Annonce
Bolig og livsstil

Jussi Adler-Olsen er blevet farfar: Jeg er så forelsket

Jussi Adler-Olsen har sønnen Kes, som i sommer blev far til datteren Ellie. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Krimiforfatteren indretter sit hus på ny og ændrer sine rejseplaner, efter han har fået sit første barnebarn.

Der er sket meget, siden Jussi Adler-Olsen i sommer udgav "Offer 2117", som er ottende bog i serien om Afdeling Q.

Den populære krimiforfatter har blandt andet været på en længere bogturné i Tyskland og forhandler lige nu med amerikanere om filmatiseringen af hans roman "Alfabethuset" fra 1997.

Men vigtigst af alt er Jussi Adler-Olsen blevet farfar, da hans søn Kes og svigerdatter Sandra den 18. august fik en datter, der har fået navnet Ellie.

- Hun er et rigtig bedårende lille væsen, som jeg bare er så forelsket i. Det er så stort at blive farfar, siger han.

Ellie er Jussi Adler-Olsens første barnebarn, og han er lykkelig for, at hun er kommet til verden nu. For han har planer om at være farfar med stort f.

- Jeg er 69, og jeg føler mig stadig rimelig frisk, så jeg er glad for, at det er nu. Jeg skal nok lave noget sjovt med den pige. Vi skal ned og kravle under bordet og alt det der, siger han.

Efter at lille Ellie er kommet til verden, er Jussi Adler-Olsen og hustruen, Hanne, begyndt at indrette villaen i Valby, så den er egnet til babybesøg.

- Nu er det igen vigtigt, at der er et puslebord hjemme hos os. Det kan godt være, at det kun bliver brugt en gang om måneden, men det er lige meget. Det skal være der, siger han.

Legetøj skal der også være rigeligt af.

- Lige nu kigger vi på legetøj hele tiden. Min kone har fået en billedbog i fødselsdagsgave, hvor man kan trykke på knapper, og så spiller den klassisk musik, og der er en masse stjerner, der blinker. Ej men altså. Når Ellie er parat, så bliver det så sjovt at introducere hende til det.

- Når vi skal ned til vores lejlighed i Barcelona om få dage, skal vi finde klapvogne og ting og sager, så det ikke skal slæbes frem og tilbage. Hold kæft, hvor er det sjovt, siger han.

Kærligheden til det nye barnebarn er også begyndt at påvirke Jussi Adler-Olsens rejseplaner. Han har pludselig fået svært ved at være væk fra lille Ellie i mere end en uge.

- I løbet af en uge bliver hun jo lige pludselig i stand til at vende sig og smile og grine. Aaaahr, det er svært at være væk fra.

- Men jeg har en aftale med min svigerdatter om, at hun sender mig tre billeder af Ellie hver dag, og så sender jeg hende et billede tilbage af, hvad jeg laver, fortæller han.

Jussi Adler-Olsen glæder sig først og fremmest til at kunne kommunikere med sit barnebarn.

- Om det bliver på pludre-niveau eller "gutchi gutchi", det er lige meget. Jeg glæder mig til, at hun kan genkende mig. Det bliver så sjovt, siger han.

Selv om den nye titel som farfar fylder meget i krimiforfatterens liv, finder han også tid til at skrive på den niende bog i serien om vicekriminalkommissær Carl Mørck og Afdeling Q.

Men det er ikke helt let for tiden.

- Jeg har en underliggende historie klar - det har jeg haft i mange år - og jeg ved, hvad temaet skal være, men ikke hvad der skal sætte det i gang.

- Jeg har tre forskellige muligheder, og før jeg har lagt mig fast, kører jeg ikke jetjageren i gang. Lige nu forbander jeg mig selv hver eneste dag over, at jeg ikke kan vælge. Jeg tvivler hele tiden, siger han.

Og det er frustrerende, for i virkeligheden vil Jussi Adler-Olsen gerne være færdig med bogen, så den kan blive udgivet i Danmark næste år.

- Men det kræver, at jeg afleverer den før sommerferien. Hvis jeg var yngre, ville jeg tænke, at det sagtens kunne vente fem år, men det kan det ikke.

- Det handler også om momentum. Når maskineriet er i gang, er det med at holde sig til ilden, siger han.

  • Forfatter Jussi Adler-Olsen
    Jussi Adler-Olsen har sønnen Kes, som i sommer blev far til datteren Ellie. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes