Kan redde liv: Hjælp en pårørende afsted til lægen

Træthed eller et vægttab uden nogen forklaring. Der kan være mange diffuse symptomer på alvorlig sygdom, som kan ligne almindelige eller forbipasserende tilstande.

Faktisk vil mange, der oplever de typiske tegn på kræft, undlade at gå til lægen, fordi de lige vil se tiden an eller ikke ønsker at være pylrede.

Det viser en undersøgelse foretaget af analysebureauet Epinion på vegne af Kræftens Bekæmpelse blandt et repræsentativt udsnit af danskere.

- De fleste har en - måske ikke bevidst - fortælling om, at de jo aldrig har fejlet noget, fortæller psykolog Line Neustrup, som har lang erfaring med kræftpatienter og pårørende.

- Og det er også rigtigt, indtil den dag man så fejler noget, siger hun.

Men som pårørende kan det være lettere at se forandringerne udefra. Og derfor kan du måske mærke bekymringen for din ægtefælle eller forælder, før de selv kan.

Størstedelen af danskerne vil da også have det fint med at få en opfordring til at gå til lægen fra ægtefællen eller voksne børn.

Det gælder for henholdsvis 93 procent og 87 procent, at de i høj eller meget høj grad vil være tilpasse med det.

Det viser en Epinion-undersøgelse på vegne af Kræftens Bekæmpelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne.

Julie Gehl er overlæge på Klinisk Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital og professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Og hun fortæller, at det typisk er ægtefællen, der får givet det afgørende skub til at komme afsted til lægen.

- Det er jo en person, der kender en rigtig godt. Men jeg har også oplevet fra patienter, at det har været arbejdskammerater, der har sagt, kan du ikke lige komme til lægen.

- Det er et udtryk for, at man tager hånd om hinanden og ønsker hinanden det bedste, siger Julie Gehl.

Men det kan være en svær samtale at tage hul på, fordi sundhed og sygdom er en meget privat sag.

- Man er bange for at anklage nogle eller gøre dem bekymrede, siger Line Neustrup.

Derfor råder hun til at tage det på sig som pårørende og tage udgangspunkt i sin egen bekymring.

- Man kan sige: "Jeg bliver bekymret for dig, og jeg vil gerne have, at du går til lægen - for min skyld".

- Lad være med at gå ind i, om det er alvorligt eller ej, men fortæl, at det vil gøre dig glad, siger hun.

Hun understreger, at man ikke skal pege fingre, når man kommer med sin opfordring.

- Det skal heller ikke blandes sammen med livsstilsråd, hvor man får sagt, at den anden også burde tabe sig eller stoppe med at drikke.

- Tag den på dig som pårørende, og sig, at du holder af dem og gerne vil have dem lang tid endnu. Det er meget lettere at høre som kærlig omsorg og det kan gøre, at man får bestilt tiden hos lægen og ikke føler sig pylret, siger Line Neustrup.

/ritzau fokus/