Annonce
Bolig og livsstil

Lucca i tårevædet X Factor-exit: Det må ikke være slut her

Lucca er ude af "X Factor" og blev coach Oh Lands første deltager, der blev sendt hjem. I fredagens program var det udelukkende seerne, der bestemte, og Lucca klarede ikke skærene. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Med et besøg i farezonen sidste fredag smed seerne fredag Lucca helt ud af "X Factor" - lige før finalen.

Oh Land havde på historisk vis alle sine tre deltagere med i semifinalen i dette års "X Factor".

Hendes unge solist Lucca måtte dog i sidste ende se sig slået af duoen Simon & Marcus. Derfor misser hun lige akkurat en finaleplads.

Det kommer dog ikke bag på Lucca, at hun måtte sige farvel i fredagens program.

- Det var ikke super fedt, men det kommer ikke som et stort chok. Jeg er ikke så ked af det, som jeg havde regnet med.

- Jeg tror, at folk nok hellere vil se noget andet end mig. Der er ingen, der kan hamle op med dem, der nu står i finalen. Så jeg vidste godt, at det rimeligt sikkert var slut, siger hun efter showet.

Det var dog alligevel med tårer i øjnene, at den 15-årige pige sagde farvel til de andre deltagere, som er blevet som familie for hende.

- Det er det værste ved det hele, at jeg ikke skal være sammen med dem hver dag, siger hun og fortsætter:

- Men jeg ved, at jeg skal ses og facetime med Solveig og Nikoline (Steen Kristensen, red.). Vi er sjælevenner, og jeg kunne ikke forestille mig et bedre venskab.

Allerede sidste fredag kunne Lucca mærke faren, da hun endte i omsang mod Thomas Blachmans gruppe The Kubrix.

Der blev hun reddet på målstregen af dommer Martin Jensen, der sendte hende videre.

Det har dog gjort, at hun har følt et ekstra pres i ugen op til semifinalen.

- Det har været en hård uge med meget arbejde, stress og nedture nogle gange.

- Det har ikke været super fedt at have være i farezonen, fordi så var det med stor sandsynlighed mig, der røg denne gang, og det var også det, der skete, siger hun.

"X Factor" har betydet meget for Lucca, og det har hendes coach, Oh Land, kunne mærke på hende hver dag.

Oh Land mener også, at Lucca kan være stolt af sig selv og sin præstation.

Det betyder meget for den 15-årige Lucca.

- Jeg holder meget af Nanna (Oh Land, red.), og jeg er glad for at have haft hende som coach, for jeg ved, at hun har troet på mig.

- Jeg skal blive ved med at kæmpe for musikken. Det må ikke være slut her, siger Lucca, der nu skal tilbage til sin hverdag i Aalborg.

Det var ikke kun Lucca, der røg ud af fredagens program. Også Martin Jensens sidste deltager, Dan Laursen, måtte sige farvel.

Det er første gang i dansk "X Factors" historie, at to deltagere bliver sendt hjem samme aften.

På fredag skal Solveig, Nikoline Steen Kristensen og Simon & Marcus synge om sejren "X Factor" 2021.

I finalen skal de resterende deltagere synge flere gange.

Det kan ses på TV2 og streamingtjenesten TV2 Play fra klokken 20.00.

  • Pooldækning: Semifinale i X Factor - to deltagere stemmes hjem
    Lucca er ude af "X Factor" og blev coach Oh Lands første deltager, der blev sendt hjem. I fredagens program var det udelukkende seerne, der bestemte, og Lucca klarede ikke skærene. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes