Annonce
Bolig og livsstil

Mange grønne gadgets er spild af penge

Hvis du vil udnytte den grønne energi og samtidig opnå en mærkbar økonomisk gevinst, så bør du installere solceller på taget. Sådan lyder det fra Jens Wenzel Andreasen, der er professor på Institut for Energikonvertering og -lagring ved DTU. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvis du vil opnå en økonomisk gevinst og mindske energiforbruget, så er det ikke de små grønne gadgets til boligen, du skal gå efter.

En dekorativ solcellelampe eller et terrassebord bestående af solcellepaneler. Der findes mange grønne gadgets, som du kan købe til din have eller bolig.

Men hvis du er ude efter at spare penge på elregningen og bidrage til et mindre energiforbrug, så er gadgets som disse ikke den rette løsning.

- De små løsninger giver måske en god følelse i maven, men objektivt giver de meget lidt i det store billede - også selv om man summerer dem op, siger Jens Wenzel Andreasen, der er professor på Institut for Energikonvertering og -lagring ved DTU.

Som eksempel nævner Jens Wenzel Andreasen en udendørs solcellelampe, der typisk producerer mindre end en watt strøm, mens den mindste LED-pære i huset forbruger cirka to til tre watt.

Hvis du producerer en watt i 1000 timer, så har du lavet en kilowatt-time, og den koster maksimalt 2,5 krone.

- Så solcellelampen skal have kørt i 1000 timer, før den har tjent 2,5 krone til dig. Det er ingenting, forklarer Jens Wenzel Andreasen.

- Hvis det skal batte økonomisk og ressourcemæssigt, så skal man have solceller på taget, fortsætter han.

Han nævner desuden en minivindmølle i haven, som formentlig også vil kunne give et lille bidrag. Men til gengæld er det en større investering og kræver en beliggenhed, hvor det blæser meget.

I stedet for de grønne gadgets bør du gå efter at fylde din bolig og have med energibesparende pærer og ellers leve efter de gamle spareråd.

- Man skal hellere tage nogle fravalg frem for tilvalg, siger Jens Wenzel Andreasen.

Tag kortere bade, spar på det varme vand, og lad være med at købe et dobbelt så stort køleskab, som du reelt har behov for.

Det kan dog være fornuftigt nok med soldrevne havelamper, hvis du alligevel har et behov for belysning på terrassen, forklarer Henrik Bisp, der er energikonsulent og fagekspert i Videncentret Bolius.

- Men man skal ikke fylde hjemmet med alle mulige små selvstændige ting, der kører på solceller og hvert sit system, fortsætter han.

I stedet skal du spørge dig selv, om det er et apparat, du har brug for, eller om du kan klare dig uden.

- At lade være med at købe den slags er også en måde at spare penge og undgå et unødvendigt ressourceforbrug, siger Henrik Bisp.

Undersøg desuden markedet grundigt, for selv om mange ting fungerer fint, så florerer der også en del dårlige kopiprodukter, advarer Henrik Bisp.

/ritzau fokus/

  • Solcelletag
    Hvis du vil udnytte den grønne energi og samtidig opnå en mærkbar økonomisk gevinst, så bør du installere solceller på taget. Sådan lyder det fra Jens Wenzel Andreasen, der er professor på Institut for Energikonvertering og -lagring ved DTU. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland