Annonce
Bolig og livsstil

Motions-appen Endomondo lukker: Her er tre alternativer

I 2015 havde mere end 20 millioner mennesker verden over registreret sig som brugere af Endomondo-appen. Her igennem trackede de deres løbetider, ruter og kalorieforbrænding. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den danskudviklede app Endomondo lukker ved udgangen af året. Her er er tre alternative apps, du kan bruge i stedet.

Flere millioner mennesker har brugt den danskudviklede motionsapp Endomondo til at holde styr på deres deres løbeture, vandreruter eller cykelture.

Nogle for at måle hastighed, andre for at holde overblik over deres ture.

Men appen lukker ved udgangen af 2020.

- Endomondo tilhører en særlig genre af motionsapps og har været meget populær i Danmark, forklarer Joeb Høfdinghoff Grønborg, der har ledet et forskningsprojekt om motionsapps på Aarhus Universitet.

Det karakteristiske ved Endomondo er, at den kan måle fysisk aktivitet og levere data som distance, tid og hastighed. Derudover kan du have din egen profil, hvor dine data bliver gemt, mens du også har mulighed for at koble dig på et online netværk med andre brugere.

Og netop de tre ting, kan du finde i nedenstående alternativer, vurderer Joeb Høfdinghoff Grønborg.

1) Runkeeper

Appen Runkeeper kan anvendes til løb, cykling eller når du er ude at gå.

- Dens funktionalitet er meget lig Endomondo, så leder man efter en erstatning, er det en mulighed, siger Joeb Høfdinghoff Grønborg.

Den er som udgangspunkt gratis, men du kan tilkøbe flere funktioner ved at købe et månedligt abonnement.

- Den er oplagt, hvis man ikke har behov for at måle sig med andre, men bare vil tracke egne resultater, vurderer han.

2) Strava

Er du et konkurrencemenneske, som bliver motiveret af at måle dig med andre, så er appen Strava et oplagt alternativ, siger triatlet Kristian Høgenhaug, der vandt EM-guld i langdistance-triatlon i 2019.

Den er særlig god til cykling, men kan også bruges til løb. Derudover kan du følge med i, hvor hurtigt andre cykler eller løber på præcis samme strækninger, som du selv benytter.

- Mange har brugt appen under coronakrisen til at jagte rekorder ude på lokale stigninger, fordi man ikke har kunnet deltage i konkurrencer, forklarer Kristian Høgenhaug, der selv har gjort det på stejle stigninger i Vejle.

Er du ikke interesseret i at konkurrere, kan du bare gøre din konto privat.

Appen er gratis, men ligesom i andre apps kan du tilkøbe flere funktioner via et abonnement.

- Men hvis man bare skal bruge appen en gang i mellem, så kommer man rigtig langt med gratisversionen,siger Kristian Høgenhaug.

3) Sportsmærker

Har du en stærk kærlighed til et bestemt sportsmærke, så findes der flere apps - eksempelvis Adidas Running og Nike Run Club - som er i samme genre som Endomondo, forklarer Joeb Høfdinghoff Grønborg.

- Her får man de tre grundlæggende karakteristika fra Endomondo, men man bliver også en del af et brand-univers, forklarer han.

Basisversionerne er gratis, men igen kan du tilkøbe flere funktioner via abonnement.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS Undgå overtræning under coronakrisen
    I 2015 havde mere end 20 millioner mennesker verden over registreret sig som brugere af Endomondo-appen. Her igennem trackede de deres løbetider, ruter og kalorieforbrænding. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland