Annonce
Bolig og livsstil

Nu har dine persondata juridisk værdi som var det penge

Købeloven har fået en revidering ved årsskiftet, så den er trådt ind i den digitale tidsalder. (Arkivfoto). Foto: Gregor Macak Martin/Ritzau Scanpix

Dine personlige data bliver opfattet som en valuta på lige fod med penge i en ny opdatering af købeloven.

Du skal bare ind at hente en gratis app. Trykker på knappen for at hente den ned. Så skal du godt nok også lige svare på, om du vil du give den adgang til din lokation, din adressebog og dine billeder.

Det virker lidt mystisk. Og har slet ikke nogen relation til det, du vil bruge appen til.

Og hvis det var Pernille Tranberg, som er dataetisk rådgiver i softwarevirksomheden Digital Identity, der fik spørgsmålet, ville hun droppe alt om den app og finde en anden.

- Når du betaler med dine data, er det jo ikke gratis, pointerer hun og tilføjer:

- Og jeg vil ikke give mine data ud til højre og venstre.

For dem i den anden ende er dine oplysninger nemlig guld værd.

Og nu får dine data faktisk også en værdi rent juridisk, fortæller Kim Fogtmann, som er jurist hos Forbrugerrådet Tænk.

I den nye købelov, som trådte i kraft ved årsskiftet, bliver dine data nemlig betragtet som en valuta - ligesom hvis du købte en app for klingende mønt.

Det betyder, at hvis et firma forlanger flere af dine personlige data, end de egentlig har brug for til at levere den digitale service, så har du så at sige betalt med dine data.

En løbeapp må altså gerne bede om din lokation for at kunne fungere, men den har måske ikke noget at bruge din adressebog eller billeder til.

Og hvis du betaler med dine personlige oplysninger, får du nu et sæt rettigheder, på lige fod med hvis du havde købt en vare for kontanter.

- Det er en ændring, der siger, at de personlige oplysninger, vi afgiver - som når du taster navn og adresse og så videre - er en betaling, hvis virksomhederne indsamler eller behandler flere oplysninger end nødvendigt til levering af det digitale indhold eller digitale tjeneste, siger Kim Fogtmann og fortsætter:

- Og selv om du ikke har betalt med penge, men med dine oplysninger, vil du nu kunne gøre købeloven gældende. Det vil sige, at du kan reklamere over en mangel. Så hvis Spotify ikke fungerer til din smartphone eller lever op til forventningerne, kan du reklamere, selv om du ikke har betalt med andet end dine oplysninger.

Virksomheden skal altså afhjælpe eller udbedre fejlen for dig, på linje med hvis der var tale om et købt og betalt produkt.

- Det sætter også fokus på, hvor stor værdi personoplysninger har, siger Kim Fogtmann.

Kan de ikke det, har du også ret til at hæve købet. Det vil i praksis sige, at du skal stilles, som om købet ikke har fundet sted - og derfor have slettet alle dine personlige oplysninger, forklarer han.

/ritzau fokus/

Selv om du ikke har betalt for eksempelvis en app, men har oprettet en bruger eller afgivet personlige oplysninger, vil du nu kunne bede virksomheden om at afhjælpe problemer med produktet - som havde du betalt med klingende mønt. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
  • Hands, mobile phone, display, screen, apps, Facebook app, YouTube app, Spotify app, TikTok app, WhatsApp app.
    Købeloven har fået en revidering ved årsskiftet, så den er trådt ind i den digitale tidsalder. (Arkivfoto). Foto: Gregor Macak Martin/Ritzau Scanpix
  • PLUS Styrelse har fået 700 meldinger om coronasvindel
    Selv om du ikke har betalt for eksempelvis en app, men har oprettet en bruger eller afgivet personlige oplysninger, vil du nu kunne bede virksomheden om at afhjælpe problemer med produktet - som havde du betalt med klingende mønt. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland