Annonce
Bolig og livsstil

Pak dine fødevarer om før turen i fryseren

Du bør altid pakke kød ud af sin originalemballage, før du fryser det ned, lyder rådet fra fødevareforsker. Foto: /ritzau/Thomas Yde/Arkivfoto

Vælger du at flytte fødevarer fra den original emballage til en anden pose, når du skal fryse det, sikrer du en bedre kvalitet, den dag du skal brug det.

Fryseren er en fantastisk måde at spare penge på, hvis du er typen, der godt kan lide at købe stort ind, fryse ned og gemme til senere.

Men din fryser kan potentielt også være en dræber for fødevarekvaliteten. Selv om du kan fryse de fleste fødevarer ned, er det ikke uden betydning, hvordan du fryser eksempelvis hakket oksekød ned.

Det fortæller Jens Kirk Andersen, der er seniorrådgiver ved Forskningsgruppen for Mikrobiel Fødevaresikkerhed på DTU Fødevareinstituttet.

- Man får den bedste fødevarekvalitet, hvis luften er fjernet fra fødevaren. Ligger kødet derfor i en bakke, hvor der er en meget kunstig atmosfære rundt om, bør du tage kødet ud af den, siger han.

I den bakke, som kødet kommer i fra butikken, vil der sandsynligvis være både kuldioxid og ilt, som kan øge hastigheden for eksempelvis harskning, fortæller Jens Kirk Andersen.

Derudover sørger ilten i indpakningen for, at kødet er længere tid om at blive frosset ned.

- Du bør derfor pakke kødet ned i en tætsluttende emballage, så du fjerner så meget luft som muligt, siger Jens Kirk Andersen.

Har man købt madvarer, som er på grænsen af sidste holdbarhedsdato, er det gode råd altid at få ompakket og smidt varen i fryseren så hurtigt som muligt.

Men det er faktisk ikke under nedfrysningen, at der er den største risiko for øget bakterievækst. Det er under optøningen, fortæller Inge-Lis Kyllesbæk Andersen, der er dyrlæge hos Fødevarestyrelsen.

- Der kan være problemer med optøningen, hvis den sker på køkkenbordet, idet bakterier på overfladen af fødevaren begynder at vokse ved stuetemperatur, siger hun.

Anbefalingen er derfor altid at tø sine frostvarer op i køleskabet - gerne natten før - så optøningen sker naturligt.

Har du lavet en stor gryde mad, som du gerne vil have til at holde i lang tid, kan nedfrysning være en fordel. Når du fryser fødevarer ned, både rå og tilberedte, sætter du nemlig bakterievæksten på hold.

Her er det dog vigtigt, at maden er kølet af, før du smider den i fryseren.

- Når du først har fået kølet din mad ned til køleskabstemperatur, så er det faktisk det bedste tidspunkt, du kan putte varen i fryseren, siger Inge-Lis Kyllesbæk Andersen.

Er maden brandvarm, når den kommer i fryseren, risikerer du nemlig, at den varmer de andre fødevarer i fryseren op.

Ifølge Inge-Lis Kyllesbæk Andersen er et godt råd at dele maden op i portioner, og pakker du dem ned i poser, kan du gøre dem flade, så nedfrysningen sker hurtigere.

I realiteten er der intet farligt rent sundhedsmæssigt ved at fryse mad ned. Man skal bare vide, at visse fødevarer såsom frisk og frugt mister meget på kvalitetskontoen, hvis det har været i fryseren, lyder det fra begge eksperter.

Fakta: Så længe kan dine fødevarer holde sig i fryseren

- Hakket oksekød: Fire måneder.

- Svinekød: Tre-seks måneder.

- Hele stykker oksekød: Et år.

- Fed fisk og fiskefars: En-to måneder.

- Fjerkræ: Tre-ni måneder.

- Mælkeprodukter og ost: Tre-fire måneder.

- Frugt og grønt: Maksimalt et år på grund af det lave fedtindhold.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

  • Bettina bruger flere penge på mad og økoloiske varer end tidlige
    Du bør altid pakke kød ud af sin originalemballage, før du fryser det ned, lyder rådet fra fødevareforsker. Foto: /ritzau/Thomas Yde/Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne