Annonce
Bolig og livsstil

Rigt liv i haven: Fire tiltag som dyrene vil elske

Gå efter langtidsblomstrende planter, hvis du vil gøre noget godt for insekterne. Foto: www.colourbox.com/Free

Vand og variation er nogle af nøgleordene, hvis man gerne vil have en frodig og levende have, som dyrene ikke kan holde sig fra.

Summen og basken i haven er ikke bare hyggeligt at se på og lytte til. Det er også gavnligt for miljøet og planterne, når insekter, sommerfugle og fugle boltrer sig i haven.

Her får du fire råd til at få et rigt dyreliv i haven.

1) Uldne hjørner

Fortvivl ikke, hvis du er lidt dovent anlagt i haven - for du gør faktisk dyrene en tjeneste. Faktisk skal du gerne prøve at bevare nogle af de "uldne hjørner", som naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen kalder det.

Det vil sige, at du modstår fristelsen til at gå en tur med tættekammen og lader nogle dele af haven mere eller mindre passe sig selv.

Jo flere forskellige miljøer du kan have i haven, jo bedre - for variationen lokker forskellige typer dyr til, siger Jes Aagaard.

- Lad bare busken i hjørnet vokse vildt, og lad en brændestak ligge, foreslår han.

2) Gammelt træ

Generelt er gammelt træ guld i haven, fortæller Anja Barfod, som er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

Og det er uanset, om det er et væltet træ, der får lov at ligge, eller du bygger noget nyt af gammelt træ, du har liggende.

- Har man gamle planker eller skiver af gamle træstubbe kan man bruge det til belægning, bygge borde, stakitter eller hegn, siger Anja Barfod og fortsætter:

- Det vil med tiden blive opløst og formuldet, men i mellemtiden er det bolig for en masse fine insekter. Hvis man kan udnytte sit gamle træ, til det ikke er andet end jord, så er det supergodt.

Du kan også bruge gamle træmøbler til at bygge i haven, men her skal du være opmærksom på, hvordan de er behandlet.

3) Tillokkende planter

Variation i haven er også en fordel, når det kommer til planter og blomster.

For at lokke insekter og sommerfugle til kan du gå efter planter som blåhat, lugtløs kamille, kornblomster, knopurt og gul og hvid snerre.

- Tidsler er også rigtig gode til mange sommerfugle, men dem er der mange, der ikke vil have i haven, siger naturvejleder Jes Aagaard.

- Et godt alternativ er karteboller, som også er i tidselfamilien, men ikke er nær så aggressive. De har en lang blomstring, som understøtter insekterne, fortæller han.

Generelt er de langtidsblomstrende planter guf for insekter.

4) Rislende vand

Et element, der virkelig lokker dyr til, er vand. Om du er til fuglebad eller havebassin er op til dig selv.

- En havedam er en investering i et rigere dyre- og planteliv, siger Jesper Carl Corfitzen, som er uddannet gartner og landskabsarkitekt og havefaglig ekspert hos Bolius.

For at lave en havedam kan du grave ned, lægge sand og herefter en bassinfolie.

Her kan du eventuelt have fisk, og fuglene kan komme for at drikke.

/ritzau fokus/

  • Sommerfugl
    Gå efter langtidsblomstrende planter, hvis du vil gøre noget godt for insekterne. Foto: www.colourbox.com/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld