Annonce
Bolig og livsstil

Rosendahl i Toppen af poppen: Der er brug for kvindelige forbilleder

I 2004 udkom Swan Lees anden plade, "Enter", hvor "Tomorrow Never Dies" var på. Nummeret, som Pernille Rosendahl skrev med ekskæresten Tim Christensen, var med i opløbet om at blive soundtracket til James Bond-filmen "Tomorrow Never Dies". Det endte med at være Sheryl Crow, der sang filmens åbningsnummer. Foto: Anne BÆk/Ritzau Scanpix

Lis Sørensen er Pernille Rosendahls helt store forbillede, og dem er der brug for disse år, siger sangerinden.

Selv om hun er blevet spurgt før, er det først i år, at Pernille Rosendahl deltager i "Toppen af poppen".

Med på holdet er Lis Sørensen, og hun er drivkraften til, at den 46-årige sangerinde har sagt ja til at være med i musikfortolkningsprogrammet.

- På festivalscener, ved prisuddelinger, i pladeselskaber og andre steder, hvor musikken spiller, er kvinder underrepræsenteret. Lige nu er kvindelige forbilleder noget af det aller, allervigtigste, og Lis er et kæmpe forbillede for mig, siger Pernille Rosendahl og fortsætter:

- Diversitet er et emne, som optager mig rigtig meget disse år. Jeg går rigtig meget op i at støtte andre kvinder og spørge dem, der har været i branchen længe, om deres vej gennem de udfordringer, som kommer i løbet af et artistliv. Der har det været interessant at få et dybdegående blik i Lis' liv.

Med på holdet i årets "Toppen af poppen" er også sangeren Thøger Dixgaard, sangerinden Annika Aakjær og musikerne Silas Bjerregaard, Søren Sko og Claus Hempler.

For Pernille Rosendahl har det været et enestående sted at nørde musik og udveksle erfaringer.

- Jeg har fået et meget mere nært forhold til mine kolleger. Især i musikbranchen gør vores struktur, at vi faktisk ikke ret tit kommer hinanden ved, fordi vi tit sidder i vores egne små studier, siger sangerinden.

- Jeg har så meget kærlighed til mine kolleger. Kunst er et af de mest usikre fag, vi har i samfundet. Vi aner ikke, hvordan vores indtægt eller livsvilkår ser ud. Vi går hver dag, uge, måned og år i uvished, og det er også derfor, jeg kæmper så meget for kunstneres vilkår og for, at vi skal have en plads i samfundet, der har værdi.

Pernille Rosendahl kommer fra en ikke-musikalsk nordjysk købmandsfamilie.

Faren var voldelig og stærkt alkoholiseret, og en dag, hvor hun endnu en gang var løbet væk, indgik Pernille Rosendahl en pagt med sig selv: Hun ville ikke være alene eller føle sig alene, når hun blev voksen.

I musikken har hun fundet det fællesskab, som gør, at hun ikke føler sig det. Både i dem, hun skaber musik med, og dem, hun optræder for.

- Musikere kan gå ind i meget komplekse rum og mærke alle mulige menneskers stemninger.

- Det er noget af det fineste ved musikere, at vi er dygtige til at afkode andre menneskers følelser og omsætte det til noget inden i os selv, der kommer ud i sange. Det er en cyklus, der er ret vild, siger hun.

Pernille Rosendahl var i slutningen af teenageårene, da musikken begyndte at tage fart. Hun stoppede i gymnasiet lige inden eksaminerne med ordene fra sin lærer om "at gøre noget ved det".

Hun startede som korsangerinde i Savage Rose og fik senere en pladekontrakt i London, men det føltes ikke rigtigt, og hun vendte hjem igen, hvor hun sammen med Jonas Struck og Emil Jørgensen skabte Swan Lee.

Pladeselskaberne ville kun have hende og ikke hele bandet, så medlemmerne valgte at skabe deres eget, Gogo Records.

Der udgav gruppen sin selvbetitlede debutplade i 2001.

- Jeg har tit måttet gå mine egne veje for at lave et rum til det, jeg gerne ville frem med, siger sangerinden og fortsætter:

- I 2016 udgav jeg min soloplade, "Dark Bird", og det er en stille plade, som egner sig til et mere eftertænksomt rum end steder, hvor folk står med klirrende ølglas. Der opfandt jeg konceptet museumskoncerter, og til efteråret skal jeg optræde i kirker.

I "Toppen af poppen" starter Pernille Rosendahls dag i netop en kirke, inden den slutter for enden af bordet på hotellet på Møn, som dannede rammen om optagelserne.

- Det har vitterligt været et trip at sidde i den stol og ret specielt at få remset sin karriere op for øjnene af en. Det har virkelig været grobund for kæmpe eftertænksomhed, siger hun og fortsætter:

- Det har været magisk at få holdt et spejl op og kigge på, hvad jeg har lavet indtil nu, hvad vil jeg gerne gøre mere af, og hvad vil jeg gerne gøre mindre af. Min musik har haft to spor: den eksperimenterende musik og den gode sang. Jeg kan se, at jeg har forsøgt at blande de to, men nogle gange kan det være en idé at rendyrke det ene i stedet for at mikse det, siger sangerinden.

"Toppen af poppen" sendes på TV2 søndag aften klokken 20.00.

  • Hun Solo er en fortløbende række af koncerter
    I 2004 udkom Swan Lees anden plade, "Enter", hvor "Tomorrow Never Dies" var på. Nummeret, som Pernille Rosendahl skrev med ekskæresten Tim Christensen, var med i opløbet om at blive soundtracket til James Bond-filmen "Tomorrow Never Dies". Det endte med at være Sheryl Crow, der sang filmens åbningsnummer. Foto: Anne BÆk/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen