Simpel metode lokker mere frugt, grønt og bær i børnene

Et sprødt knæk mellem tænderne efterfulgt af noget blødt mod ganen og noget, der smuldrer i munden.

Saftigt, luftigt og tørt på tungen. En frisk og sød duft i næsen. Grønne og brune nuancer på tallerkenen.

Selv en rugbrødsmad med leverpostej og agurk kan efterlade et væld af sanseindtryk, hvis man giver sig tid til at udforske dem.

Sanserne er i fokus i sensorisk smagning, og det er en metode, der kan have effekt på, hvad vi spiser - helt ned i børnehavealderen.

Et finsk studie har undersøgt effekten af at undervise i sensorisk smagning, i forhold til om børn i børnehaver tager for sig af grøntsager, frugt og bær.

Resultatet er, at undervisning i sensorisk smagning får børnene til i højere grad at putte frugt, grøntsager og bær på tallerkenen. Studiet er publiceret i det sundhedsfaglige tidsskrift Public Health Nutrition.

Studiet er foretaget i finske børnehaver, hvor man delte børn i alderen tre til fem år op i to grupper, hvoraf den ene gruppe modtog sensorisk baseret undervisning. Alle børnene blev præsenteret for en snackbuffet med frugt, grønt og bær, som de kunne vælge fra.

Deres tallerkener blev fotograferet, og ud fra det kunne man analysere deres lyst til at vælge og spise maden.

Den sensoriske undervisning foregik efter Sapere-metoden, som går ud på at bruge de fem sanser aktivt i smagningen: Man ser, dufter, smager, rører og lytter. Sapere-metoden er udviklet i Frankrig, og på latin betyder det både at smage, at vide og at kunne.

- Det passer meget godt med en oprindelig fransk madkultur, hvor man taler om smag og det, man indtager, fortæller Michael Bom Frøst, som er lektor i sensorik på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og tilknyttet forskningscenteret Smag for Livet.

Der er mange forskellige måder at udføre og inkludere det sensoriske element, og det kan bruges aktivt i madlavning, bagning, spil og bøger.

- Det begynder dog altid med sensorisk baseret læring, orientering og engagement. At prøve og opleve ting sammen er også et vigtigt aspekt, udtaler forsker Kaisa Kähkönen fra University of Eastern Finland i en pressemeddelelse.

Metoden med at give børnene sensorisk baseret undervisning havde særligt stor effekt på børn af mødre med lav uddannelse i undersøgelsen.

Michael Bom Frøst bemærker, at det ligger fint i tråd med det store fokus, der er i blandt andet Finland, på social arv.

- Finland og Sverige har valgt at forsøge at nedbryde nogle af de sociale forskelle i børns baggrund ved at tilbyde dem rigtig gode forhold i skolen, siger han.

Han forklarer, at den sensoriske smagning ikke er en indgroet del af den klassiske danske madkultur, men at det nye nordiske køkken har været med til at sætte fokus på mad som nydelse.

- Det passer bedre nu, end det gjorde før, hvor mad i højere grad var næring og opfyldning af tanken end nydelse. Men os, der forsker i det, oplever stadig, at diskursen tit går over på sundhed, kost og funktion i stedet for nydelse, glæde og oplevelse, fortæller Michael Bom Frøst.

- Det er ikke noget, man lærer på en uge eller fem undervisningsgange i madkundskab. Det er noget, man skal blive ved med at arbejde på, man skal blive ved med at tale om mad, og hvad det smager af, siger han.

/ritzau fokus/