Annonce
Bolig og livsstil

Stine Bramsen: Det kan gøre ondt at smide skjoldet

Stine Bramsen startede karrieren i Alphabeat, men nu er det solokarrieren, hun satser på. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Stine Bramsen smed sit skjold, da hun fandt kærligheden. Men det kan også være svært at mærke alting.

Der er tre ting, sangerinden Stine Bramsen mener, har medvirket til, at hun i dag har smidt det skjold, hun i mange år mentalt havde iført sig.

Et skjold, der beskyttede hende og sørgede for, at ingen kom alt for tæt på hverken hende eller hendes følelser.

Den ene ting er ægtemanden Kasper Adsbøll. Da sangerinden Stine Bramsen for alvor overgav sig til kærligheden, skete der nemlig noget.

Egentlig havde hun aldrig rigtig troet på det lykkelige parforhold, men med Kasper, som hun mødte gennem en af sine bandkammerater i Alphabeat, var det bare anderledes.

Den før så kyniske pige, der godt nok havde mange bejlere, men ikke ville slå sig til ro, kunne mærke, at hun blødte op.

- Jeg forelskede mig aldrig i nogen, fordi jeg havde det skjold. Jeg havde set for mange ulykkelige forhold og set for meget utroskab og skænderier til, at jeg havde lyst til at være i et fast forhold, fortæller Stine Bramsen.

- Men da jeg mødte Kasper og storforelskede mig i ham, begyndte mit skjold at ryge ned. Man bliver så forelsket, at man smider al pessimismen, siger sangerinden, der snart kan fejre femårs bryllupsdag.

Den anden ting er hendes beslutning om at springe ud som soloartist. Fredag udkom hendes andet udspil fra egen hånd, ep'en "Bruised".

- Det at springe ud som sangskriver har også betydet noget, fordi jeg i mine sange bruger mine egne oplevelser og erfaringer.

- Jeg synes, det er min pligt som sangskriver at skrive noget, som folk føler, de kan spejle sig i, så derfor må jeg også bruge mig selv, siger hun.

Den tredje ting er hendes to børn, Alfred på fire og Lasse på et år. At blive mor har i den grad fået Stine Bramsen til at mærke sig selv.

- Følelserne er bare helt uden på tøjet, når man har fået to børn med en mand, man elsker, siger sangerinden.

Det mærkede hun især tydeligt, da hendes ældste dreng for to år siden faldt ud af et vindue, kort før sangerinden skulle optræde ved en koncert i Svendborg.

- Jeg har stadig ikke lyst til at dele forløbet den dag, og hvem der var hvor, med hele verden, men jeg synes, der er noget stærkt i at dele følelserne. Som der efterfølgende var rigtig mange søde mødre, der skrev til mig, så er det jo en forælders værste mareridt, at der sker en frygtelig ulykke, der gør, at man skal indlægges på intensiv, siger sangerinden.

Det var dog ikke kun opmuntrende hilsner, der tikkede ind. Der kom også beskeder som "Du er en dårlig mor" og "Jeg har mistet al respekt for dig".

- Ulykken var voldsom nok i sig selv, men efterfølgende skulle vi så også konfronteres med, at det, der føles som hele verden, havde en mening om det og dømte os.

- Jeg havde en følelse af uretfærdighed, og jeg syntes, det var så koldt af de mennesker, der havde brug for at udtrykke kritik af os som forældre, samtidig med at vi havde brug for ro og for at samle os, siger hun.

Den følelse sætter hun ord på i sangen "Don't Judge Me" på den nye ep.

- Der fungerer musikken som en form for selvterapi. Jeg havde en vrede og en sårbarhed, som jeg havde brug for at få udtrykt i en sang, siger hun.

Ep'en "Bruised" udkom fredag den 1. juni.

  • Grøn Koncert premiere i Kolding, Stine Bramsen
    Stine Bramsen startede karrieren i Alphabeat, men nu er det solokarrieren, hun satser på. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Teenagere dømt for grove røverier og brandstiftelse

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld