Annonce
Bolig og livsstil

Stjerner begræder Alene Hjemme-skuespillers død

Skuespilleren John Heard var særligt kendt for sine roller i film og tv-serier som "Alene Hjemme", "Big" og "Sopranos". Foto: /ritzau/AP/Matt Sayles/arkiv

Stjernerne i Hollywood deler kondolencer og mindeord efter John Heards død.

Lørdag kom det frem, at skuespilleren John Heard, der er kendt verden over for sin rolle som faren Peter McCallister i den populære filmserie "Alene Hjemme", blev fundet død fredag. Han blev 72 år.

Nyheden om dødsfaldet har gjort et stort indtryk på en lang række af John Heards tidligere medspillere, og på de sociale medier mindes de nu skuespilleren og sender deres varmeste tanker til familien i den svære tid.

- John Heard - hvilken vidunderlig skuespiller. Vi spillede sammen i filmen "Cutter's Way", og jeg oplevede hans kunstneriske dygtighed og dedikation på tæt hold, skriver skuespilleren Jeff Bridges på Twitter.

- Mit hjerte går ud til hans familie og hans kære. Vi savner dig og elsker dig, John, fortsætter han i et nyt tweet.

John Heard, der spillede med i film og tv-serier som "Big", "Sopranos" og "Sharknado", gjorde også karriere på de skrå brædder, og i et stykke spillede han blandt andet sammen med Præsidentens Mænd-skuespilleren Rob Lowe.

- Ked af at høre om John Heards død. Jeg lavede en opsætning af "Three Sisters" med ham år tilbage. Vidunderlig skuespiller, skriver Rob Lowe på Twitter.

Den afdøde skuespiller bliver også hyldet og mindet af Alene Hjemme-kollegaen Daniel Stern, der spiller indbrudstyven Marv Merchants i filmserien.

På Twitter har han delt et langt brev, hvor han skriver om sit møde med John Heard, og hvordan de to skuespillere udviklede et tæt venskab.

- Intet var mere intenst end Johns optræden i livet. Han levede hårdt, hurtigt og frygtløst. Han var romantisk og en fortæller. Han var så loyal og generøs, som man kan være. Han var en ven, en bror og en legende i sin tid, skriver han.

Også skuespilleren Marlon Wayans begræder John Heards død, og på Instagram har han delt et billede af John Heard i filmen "White Chicks", som de sammen spillede med i.

- Han var en god fyr. Vi delte en masse grin. Trist at se sådan en god sjæl og skuespiller blive taget. Tak for alle dine bidrag til vores elskede industri. Må du leve for evigt gennem dit store arbejde, skriver han til billedet.

John Heard blev ifølge branchemagasinet Variety fundet død i den amerikanske by Palo Alto i staten Californien fredag.

Retsmedicineren i Santa Clara i Californien har bekræftet skuespillerens dødsfald over for magasinet, mens dødsårsagen er fortsat ukendt.

Se opdateringerne her:

https://twitter.com/TheJeffBridges/status/888794806356287488

https://twitter.com/TheJeffBridges/status/888794885574107137

https://twitter.com/RobLowe/status/888814196485435392

https://twitter.com/RealDanielStern/status/888863164460277760

https://www.instagram.com/p/BW2vLqjDVCc/?taken-by=marlonwayans

  • John Heard
    Skuespilleren John Heard var særligt kendt for sine roller i film og tv-serier som "Alene Hjemme", "Big" og "Sopranos". Foto: /ritzau/AP/Matt Sayles/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland